Pistolmand fra U2-koncert identificeret

Svensk politi har gennemgået de overvågningsvideoer, der blev optaget ved Globen søndag aften, hvor en bevæbnet mand var skyld i, at U2 måtte aflyse deres koncert

Sådan så det ud i aftes, lige før Globen blev rømmet på grund af problemer med sikkerheden. (Privatoptagelser)

Tusindvis af U2-fans blev søndag aften slemt skuffede, da en koncert med det verdensberømte irske band blev aflyst af sikkerhedsmæssige grunde.

Se også: Drama før U2-koncert: Politiet evakuerer arena

En bevæbnet mand, der påstod, at han var fra politiet og havde glemt at aflevere sit våben på jobbet, blev lukket ind i Globen, hvor koncerten skulle være afholdt.

Det fik arrangørerne til at rømme arenaen, men nu viser det sig, at pistolmanden talte sandt.

Den svenske avis Aftonbladet skriver netop nu, at de har identificeret den bevæbnede mand, som viser sig at være en betjent, der har brudt alle regler for brugen af sit tjenestevåben.

Den skandaløse sikkerhedsmæssige brøler - både fra politimanden og fra de vagter, der lukkede ham ind i Globen - bliver nu undersøgt nærmere af de svenske myndigheder

Fans af U2 foran Globen i Stockholm. (Foto: AP) INTL. MusikNYT - 21. sep. 2015 - kl. 09:09 Dansker i U2-drama: Det virker lidt komisk

Politimandens opførsel har fået politiet til at indgivet en klage over sig selv, og sagen vil nu blive undersøgt afdelingen for Interne Undersøgelser.

- Vi har modtaget en anmeldelse fra politiet selv. De sender det til os, og så vil vi undersøge, hvad der er sket, siger Jan Friberg, kommissær på Interne Undersøgelser til Aftonbladet.

Tirsdag aften spiller U2 en erstatningskoncert for alle de fans, der gik forgæves søndag aften.

31 kommentarer
Vis kommentarer