Popband dræbt i trafikulykke

Den engelsk-norske duo Her's og deres manager har mistet livet i Californien under en større turné

Stephen Fitzpatrick og Audun Laading (til højre) udgjorde popgruppen Her's, der nåede at udsende to album i en kort karriere. Foto: Heist or Hit
Stephen Fitzpatrick og Audun Laading (til højre) udgjorde popgruppen Her's, der nåede at udsende to album i en kort karriere. Foto: Heist or Hit

Begge medlemmer af popbandet Her's og deres manager er blevet dræbt i en trafikulykke i USA.

Duoen fra Liverpool, der bestod af Stephen Fitzpatrick og Audun Laading, samt deres manager, Trevor Engelbrektson, mistede livet, mens de var på vej til en koncert i Santa Ana, Californien.

Det skriver blandt andre BBC

Her's var på en længere turné i Nordamerika, da ulykken indtraf tidligt onsdag morgen lokal tid.

Se også: Milliardær på musik: Ikke meget værd

Gruppen udgav deres debutalbum, 'Song's of Her's', i 2017, og sidste år fulgte 'Invitation to Her's'.

Tidligere på måneden havde Her's optrådt på den populære festival South by Southwest i Austin, Texas.

Se også: Nedtur i Royal Arena: Hey Paul, du er færdig

Stephen Fitzpatrick og Audun Laading mødtes som studerende i Liverpool. Audun Laading var nordmand.

Her's pladeselskab, Heist or Hit, mindes duoen på Facebook.

3 kommentarer
Vis kommentarer