Popidol: Det skal være brutalt

Den amerikanske verdensstjerne Olivia Rodrigo stræber efter sine forbilleders ærlige sangskrivning

18-årige Olivia Rodrigo i Los Angeles i september. Foto: Richard Shotwell/Invision/AP/Ritzau Scanpix
18-årige Olivia Rodrigo i Los Angeles i september. Foto: Richard Shotwell/Invision/AP/Ritzau Scanpix

2021 har været et gigantisk år for Olivia Rodrigo.

Den blot 18-årige popsangerinde fra Californien er braget igennem med debutalbummet 'Sour', der tog førstepladsen på charts verden over.

I et interview med Variety fortæller Olivia Rodrigo nu om den 'brutale ærlighed', der ligger til grund for hendes successange:

- Jeg har altid set op til piger, der kunne rocke igennem og skrive de her sange, der er så brutalt ærlige, så jeg var meget stolt af det faktum, at jeg måske kunne blive den person for piger, der vokser op i dag.

Poidolet, hvis seneste single hedder 'Brutal', nævner Alanis Morissette og Gwen Stefani som forbilleder, fordi de 'siger ting, der på en måde er chokerende'.

Terapeutisk proces
Olivia Rodrigo har skrevet sangene på 'Sour' i samarbejde med primært landsmanden Dan Nigro, og hun beskriver processen som terapeutisk.

Det har kærlighedssangen 'Drivers License', der blev et kæmpehit, tilsyneladende også været for hendes fanskare:

- Det er fantastisk, at den har givet mening for så mange mennesker, der har relateret til den, for når alt kommer til alt, så skriver jeg sange, fordi det hjælper mig igennem de svære ting i livet, forklarer Olivia Rodrigo.

'Sour' er netop kåret til årets album i Rolling Stone, og i november blev det hædret med en statuette for årets udenlandske album ved Danish Music Awards.

2022 kan også blive gigantisk for Olivia Rodrigo. Hun er nomineret til syv Grammys, når den eftertragtede musikpris uddeles i Los Angeles sidst i januar.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.