Popsanger overfaldet på scenen

Adam Levine fra Maroon 5 blev mandag hylet ud af den, da fan ville kramme ham

Adam Levine under en koncert i Californien i 2013 - sangeren slap med skrækken i aftes. (Foto: AP)
Adam Levine under en koncert i Californien i 2013 - sangeren slap med skrækken i aftes. (Foto: AP)

Nogle gange kan begejstrede fans bare ikke komme tæt nok på deres store idoler.

Det mærkede Maroon 5-forsangeren Adam Levine på egen krop, da en fan mandag aften under en koncert i Californien pludseligt invaderede scenen for at give den 36-årige sanger et kram. Det skriver Bang Showbiz.

Den kvindelige fan overraskede sangeren, der i første omgang skubbede hende væk, men efterfølgende lagde han armen om hende, indtil vagter kom for at eskortere den vilde fan af scenen.

Bagefter brugte Adam Levine lige et par ord til at reflektere over oplevelsen.

- Det er så mærkeligt at have et smukt øjeblik, hvor man synger med lukkede øjne, og sekundet efter er der en person, der bare er helt oppe i ansigtet på en. Det er super skræmmende, sagde Adam Levine til de andre koncertgæster, der overværede øjeblikket.

Den populære sanger slap fra sit møde med den begejstrede fan med et mindre sår på øret, som kvindens negle var skyld i, men det var dog ikke nok til at få Adam Levine og de resterende bandmedlemmer til at stoppe koncerten.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Human Impact: 'Human Impact' (Ipecac-album/Ude 13. marts)
2.Lucifer: 'Lucifer III' (Century Media-album/Ude 20. marts)
3.Flat Worms: 'Antarctica' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere