Popstjerne aflyser i bomberamt Bruxelles

Sangerinden Mariah Carey dropper koncert som følge af bombeangrebene tirsdag

Mariah Carey på scenen i Monaco - på tirsdag optræder amerikaneren i København. (Foto: AP)
Mariah Carey på scenen i Monaco - på tirsdag optræder amerikaneren i København. (Foto: AP)
Følg Musik
Følg INTL. MusikNYT

Den amerikanske sangerinde Mariah Carey har aflyst en koncert i Bruxelles af frygt for sin sikkerhed efter tirsdagens bombeangreb i den belgiske hovedstad. Koncerten skulle have fundet sted søndag.

- Jeg elsker mine fans i Bruxelles, og jeg er blevet rådet til at aflyse mit show af hensyn til mine fans' sikkerhed, mit band, medarbejdere og alle, der er involveret i turnéen, forklarer den 45-årige superstjerne i en besked på Twitter.

Mariah Carey indledte for nylig i Storbritannien en europæisk turné, og søndag skulle hun have optrådt i en arena i nærheden af Bruxelles.

Bror om Mariah Carey: Hun er en heks

Aflysningen kommer, efter at koncertstedet havde meddelt, at alle programsatte begivenheder ville blive afviklet - under skærpet sikkerhed - til trods for tirsdag morgens bombeangreb i den internationale lufthavn i Bruxelles og på en byens metrostationer.

31 mennesker omkom og omkring 300 blev såret i angrebene, som Islamisk Stat har taget skylden for.

Careys eks besvimede over 50 mio. kroners vielsesring

Den franske rockveteran Johnny Hallyday gennemfører lørdag og søndag to koncerter i Bruxelles.

Efter angrebene i Paris i november, hvor 130 mennesker blev dræbt - heriblandt 90 på koncertstedet Le Bataclan - aflyste eller udsatte flere store navne som eksempelvis U2 og Foo Fighters koncerter i den franske hovedstad.

Belgisk politi eftersøger fortsat mistænkte for tirsdagens angreb.

Mariah Carey, der er blandt verdens bedst sælgende solokunstnere, optræder 29. marts i Forum i København.

Her omtaler Stine Kronborg det kommende besøg i Forum i underholdningsprogrammet 'Dans med de kendte'

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+