- Torsdag hostede Jorden og efterlod os alle lidt fattigere.
Sådan begynder Ida Nielsen sin hyldest til den afdøde popkomet Prince, som hun spillede bas for, blandt andet på hans New Power Generation Tour i 2010 og 2011.
- Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde med at beskrive, hvor stort tabet er, og jeg har stadig svært ved at forstå, hvad der er sket. Det har været nogle meget svære dage - for mig og for så mange andre, skriver hun på facebook.
Nye oplysninger om Princes mystiske død
Ida Nielsen har tidligere fortalt magasinet Gaffa, at hun var stor fan af Prince, inden hun scorede jobbet som hans bassist.
- Jeg har lyttet rigtig meget til ham. Jeg kan for eksempel huske, første gang jeg hørte 'Alphabet Street', hvordan det slog benene væk under mig. Alt går op i den sang, og der er ikke én finger at sætte på noget. Den fik mig til at høre musik på en helt ny måde, sagde hun til Gaffa i 2011.
Ida Nielsen og Princes kollegiale samarbejde blev starten på et tæt venskab.
Prince var vågen seks dage i træk før elevatordød
- Jeg har mistet en nær ven, en mentor, en storebror, ping pong buddy, en lærer, en at grine med og en, der tog sig af mig. Og min største musikalske inspiration nogensinde, konstaterer hun og erklærer den afdøde stjerne sin uforbeholdne kærlighed.
- Prince, jeg elsker dig, og du vil blive dybt savnet af mig og millioner af mennesker på denne planet. Du ændrede mit liv og fik mine største drømme til at gå i opfyldelse, og du vil altid være i mit hjerte, skriver bassisten.
Prince blev fundet død i en elevator i sit hjem i Minnesota torsdag i sidste uge. Dødsårsagen kendes endnu ikke.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Ida Nielsen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.