Princes danske ekskæreste: Han tog ikke rusmidler

Danske Mayianne Dinesen har været kæreste med superstjernen Prince. Hun er dybt chokeret over nyheden om hans død og afviser enhver mistanke om, at der var rusmidler involveret

(Foto: Jakob Jørgensen).
(Foto: Jakob Jørgensen).

Den danske tv- og radiovært Mayianne Dinesen var i 1989 kort kæreste med popidolet Prince, efter de mødte hinanden til et interview.

Hun bliver helt stille, da hun hører den triste nyhed om ekskærestens død.

-Hvad? Hvad er der sket, spørger hun efter noget tid.

-Puha, jeg skal lige sunde mig, lyder det rystet fra Mayianne Dinesen.

Den dengang 23-årige Mayianne Dinesen, der på daværende tidspunkt hed Marianne, og Prince var kærester i et halvt års tid.

- Det er jo et kæmpe tab for musikken, siger hun, men spørger så, om hun må ringe tilbage, når hun har samlet sig.

Havde ikke brug for berusende midler

Senere på aftenen skriver den tidligere model i en sms til blandt andet Ekstra Bladet, at hun er dybt berørt over at have mistet et sensitivt og generøst menneske.

Prince blev fundet livløs i en elevator i hans hjem torsdag morgen, men Mayianne forventer ikke, at det er rusmidler, der har været involveret i popstjernens død.

- Der kan vel nærmest ikke være mange, der vil mistænke det sædvanlige; alkohol eller stoffer, for at være årsagen til hans død. Den mand, jeg kendte, tog i hvert fald aldrig berusende midler. Det havde han ikke brug for, og det var ham inderligt imod. Prince havde sin musik, som støttede ham, inspirerede ham og fyldte ham op, skriver hun i smsen.

Og selvom hun kun kendte den lilla prins i 'et kort glimt for mange år siden', forventer hun nu hele tiden, at hun vil høre fra ham igen.

- Jeg forventer hele tiden, at han dukker op lige pludselig og spørger, hvad jeg synes om hans seneste album, og om jeg kan høre, hvem der spiller dette instrument, med et drillesygt glimt i øjet, som han gjorde, da vi kendte hinanden, skriver hun.

 

Vi rydder sendeplanen til fordel for Prince. Vi spiller en hel time af de største Prince-hits uafbrudt fra kl. 22 på Ekstra Bladet Radio. Hent app’en og lyt med.

1 af 2 (Foto: Polfoto)
2 af 2 (Foto: Jakob Jørgensen).
23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Leonard Cohen: 'Thanks for the Dance' (Columbia-album/Ude 22. november)
2.Martin Lind: 'Metanoia' (Hathor-album/Ude 22. november)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere