Pubber bandlyser 'Last Christmas'

Ud over 231 britiske pubber har en radiostation også besluttet ikke at spille det legendariske Wham!-hit fra 1986

What! Wham! er røget af playlisten! Foto: Ritzau Scanpix
What! Wham! er røget af playlisten! Foto: Ritzau Scanpix

Jul er lig med traditioner, der ikke sådan kan og skal pilles ved. Vi spiser det, vi plejer. Vi gør det, vi gjorde sidste år. Og når der skal sættes musik på, er Wham!s 'Last Christmas' et rigtig godt bud, hvis der skal sættes skub i julestemningen.

År efter år er hittet fra 1986 blandt de mest spillede julesange - både i Danmark og i mange andre lande. Men i England har flere fået nok af 'Last Christmas'.

231 pubber rundt om i landet har fjernet sangen fra playlisterne. Den kontroversielle beslutning er ikke grebet ud af den blå luft - den er en del af et større spil.

Se også: Wham-makker om George Michaels død: Jeg græd og græd

Det er morgenvært Dave Berry fra radiostationen Absolute Radio, der har opfordret til den Wham!-fri december med spillet 'Whamageddon'. Det går i al sin enkelhed ud på at undgå at høre den sukkersøde ørehænger en eneste gang frem til juleaften.

Jonathan Swaine, der er administrerende direktør i Fuller's Inns, synes, at hans kunder skal have en chance for at være med i spillet så længe som muligt. Derfor har han besluttet, at George Michael og Andrew Ridgeleys monsterhit ikke skal spilles på de 231 Fuller's Inns.

- Vi er store fans af Absolute, og vi ønsker at bakke om det her. Vi har fjernet 'Last Christmas' fra alle vores playlister. Skulle det usandsynlige ske, at en af vores kunder hører 'Last Christmas' i en af vores pubber, giver vi dem en gratis drink på husets regning, sagde Jonathan Swaine ifølge The Sun forleden morgen på Absolute Radio.

Fuller's har 400 pubber i hele Storbritannien, men forbuddet mod juleklassikeren gælder kun i de 231 pubber, der er drevet direkte. Resten drives som franchise-pubber.

Fuller's Inn sætter 'Last Christmas' i rotation på playlisterne igen juleaften klokken 21.

Se også: Nu storhitter George Michael

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Gullo Gullo: 'Raw Moon' (Escho-album/Ude 11. februar)
2.Dawn: 'New Breed' (Local Action-album/Ude 25. januar)
3.Strand of Oaks: 'Eraserland' (Dead Oceans-album/Ude 22. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Radiohead: 'Ill Wind' (XL-single/Ude nu)
2.It Looks Sad: 'Sky Lake' (Tiny Engines-album/Ude nu)
3.Foxwarren: 'Foxwarren' (Anti-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen