Ramt af kræft: Rockstjerne er død

Sanger, guitarist og sangskriver Paul Barrere fra det garvede amerikanske band Little Feat blev 71

Paul Barrere på scenen med historiske Little Feat under en prisuddeling i Madison Square Garden i New York anno 2006. Foto: AP
Paul Barrere på scenen med historiske Little Feat under en prisuddeling i Madison Square Garden i New York anno 2006. Foto: AP

Rockmusikeren Paul Barrere er død.

Den californiske sanger, sangskriver og guitarist fra Little Feat havde lidt af leverkræft siden 2015. Han døde i går på et hospital i Los Angeles og blev 71.

Det skriver kultursitet Consequence of Sound og flere andre amerikanske medier.

Paul Barrere blev medlem af det populære jamband Little Feat i 1972, og han debuterede året efter på gruppens hovedværk, 'Dixie Chicken'.

Søn af skuespillere
Little Feat gik i opløsning i 1979, efter frontmand Lowell George døde af et hjerteanfald forårsaget af kokainmisbrug.

Paul Barrere gik solo, indtil han var med til at gendanne Little Feat i 1987.

Se også: Rockstjerne flippede helt ud i Aalborg

I en lang karriere samarbejdede han også med stjerner som Bob Dylan, Carly Simon og Robert Palmer.

Se også: Rockstjerne sviner Rolling Stones

Paul Barrere var søn af skuespillerne Paul Bryar og Claudia Bryar.

Han optrådte i Danmark adskillige gange gennem årene med Little Feat. Blandt andet på Smukfest, Roskilde Festival samt i Tivoli i København.

Paul Barrere i 2000 på aarhusianske Train, som Little Feat ofte har besøgt. Foto: Nicky Bonne
Paul Barrere i 2000 på aarhusianske Train, som Little Feat ofte har besøgt. Foto: Nicky Bonne
 

62 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Leonard Cohen: 'Thanks for the Dance' (Columbia-album/Ude 22. november)
2.Martin Lind: 'Metanoia' (Hathor-album/Ude 22. november)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere