Rapper løsladt i vild kidnapningssag

Den svenske rapper Yasin Mahamoud er blevet løsladt efter ti måneder

Efter 10 måneder bag tremmer er den svenske rapper igen på fri fod. Foto: Pr
Efter 10 måneder bag tremmer er den svenske rapper igen på fri fod. Foto: Pr

Yasin Mahamoud er på fri fod.

Det bekræfter kriminalforsorgen i Sverige overfor den svenske avis Aftonbladet.

Den 23-årige svenske rapper blev i sommer idømt en straf på ti måneders fængsel for at planlægge at kidnappe kollegaen og konkurrenten Nils Grönberg, også kendt som Einar. Siden har Yasin Mahamoud opholdt sig i varetægtsfængslet i Sollentuna.

Ifølge dommen skal Yasin have tilbudt at invitere Einar til et musikstudie, hvor andre personer fra grupperingen Vårbynätverket så kunne have udført den påtænkte kidnapning.

Den gang skete kidnapningen aldrig, men landsretten idømte kunstneren ti måneders fængsel for kidnapningsplanerne.

Også rapperen Haval Khalil blev idømt fængsel i samme sag.

27 dømt
I alt blev 27 personer fundet skyldige i grov og omfattende kriminalitet i retssagen. De fleste forhold var knyttet til det kriminelle miljø i Vårbynetværket.

Netværkets leder, den 33-årige Chihab Lamour, blev idømt 17 år og 10 måneders fængsel for grov og omfattende kriminalitet som drab, drabsforsøg, narkotikahandel, sprængninger og en brutal kidnapning.

26 af de i alt 30 tiltalte blev idømt fængselsstraffe, heriblandt de to rappere. Haval er dømt til to et halvt års fængsel.

En lang række af dommene blev anket - også Yasin Mahamouds. Siden efteråret er der blevet arbejdet på ankesagen. Ankerettens dom i sagen meddeles 18. februar.

Yasin Mahamoud er en af Sveriges absolut største artister med millionvis af afspilninger. Han vandt tidligere på året prisen som Årets Kunstner og Årets Hiphop ved P3 Guld i Sverige.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kidnappet og skudt

I april 2020 blev Einar lokket til en lejlighed. Han blev blandt anden blev berøvet og fotograferet i fornedrende situationer. Formålet skulle have været at afpresse ham for penge.

Allerede før dette forløb havde der fundet et mislykket kidnapningsforsøg sted. Det var her, Yasin Mahamoud - under foregivende at et musikalsk samarbejde - forsøgte at lokke den populære rapper i en fælde.

Planerne blev opgivet, da man opdagede, at der netop på det tidspunkt var meget politi på gaden. Den reelle kidnapning skete nogle uger senere.

Ifølge den svenske avis Expressen blev Einar skudt og dræbt i Hammarby den 21. oktober 2021. Ingen er blevet anholdt for drabet.

Læs mere om den vilde sag her.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.