Rapper taler ud efter Roskilde-ulykke: Jeg troede, jeg skulle dø

- Jeg tror ikke selv på, at jeg slipper for mén fra ulykken. Det virker simpelthen ikke realistisk, synes jeg, siger Del the Funky Homosapien

Del er ikke videre optimistisk, forklarer han fra sygesengen. (Video: Facebook/Del the Funky Homosapien)

- Jeg troede, jeg skulle dø. Jeg havde så mange smerter, at jeg fra begyndelsen vidste, at jeg var kommet alvorligt til skade.

Ordene kommer fra rapperen Del the Funky Homosapien, der i juli faldt ned af Orange Scene på Roskilde Festival under Gorillaz' koncert.

- Jeg var virkelig bange, for det gjorde så ondt, at jeg var sikker på, at jeg ville dø, siger den 45-årige amerikaner, der i sit hjem i Californien kæmper for at komme sig over det dramatiske styrt.

Se ulykken her. (Video/redigering: Freja Juels og Nikolaj Trane Karstenberg/Kristian Hansen og Peter Boier)

Det er fem uger siden, Del the Funky Homosapien drattede de 1,6 meter ned fra Orange Scene og måtte køres direkte på sygehuset med syv brækkede ribben og en punkteret lunge.

Roskilde - 8. jul. 2018 - kl. 03:02 Roskilde lammet af ulykke på Orange Scene: Det ved vi lige nu

- Jeg har det ok, men jeg har stadig smerter. Jeg er stadig afhængig af smertestillende medicin. Jeg tror ikke selv på, at jeg slipper for mén fra ulykken. Det virker simpelthen ikke realistisk, synes jeg. Lige nu kan jeg alt, hvad jeg kunne før. Men det gør ondt. Det er lidt, som hvis du har en ting, der går i stykker. Du kan reparere den, men du vil altid kunne se skaden og den vil altid være sårbar, siger rapperen til Ekstra Bladet.

Siden ulykken har han været dopet af morfin og anden medicin til at tage de stærke smerter. Alligevel husker han tydeligt, hvad der skete den aften på Roskilde Festival.

- Jeg kom ud på scenen, da musikken begyndte at spille. Præcis som alle andre aftner, når vi optræder. Jeg stod som altid ude i siden af scenen og ventede, så på det fjerde beat i første vers af 'Clint Eastwood' gik jeg ud på scenen mod Damon (sangeren Damon Albarn, red.) Da jeg var i gang med mit først vers, styrtede jeg pludselig ned, mindes han.

Damon Albarn og Del the Funky Homosapien ved en tidligere koncert. Foto: Taylor Hill
Damon Albarn og Del the Funky Homosapien ved en tidligere koncert. Foto: Taylor Hill

- Orange Scene er gigantisk. Var der ingen, der gav dig oplysninger om scenen eller en rundtur, før du skulle optræde?

- Nej, de gav mig bare en mikrofon, siger Del the Funky Homosapien og fortæller, at det er ganske normalt.

- Jeg er helt udmattet, når vi er på turné, så jeg er der ikke en gang under showet. Jeg optræder bare med min del, og så går jeg tilbage og sover, siger han og fortæller, at han kom til festivalpladsen på Midtsjælland omkring en time før, Gorillaz skulle på og lukke og slukke Orange Scene for i år.

Anders Folke og Niels Brandt på orange scene i fredags. Foto: Jonas Olufson Roskilde - 8. jul. 2018 - kl. 14:30 Dansk guitarist om scenestyrt fra Orange: - Det var sort uheld

- Jeg lagde mig til at sove i vores backstagerum. Da det var tid til, at jeg skulle på, kom min manager og vækkede mig og fulgte mig til scenen. Som enhver anden aften. Så helt ærligt vidste jeg ikke noget om scenen. Ingen fortalte mig noget. Men efterfølgende har jeg fået at vide, at scenen ikke er som én scene. Det er mere som en samling af flere scener i én. Og det er nok derfor, at det skete - at jeg gik ud på et sted på scenen, hvor der faktisk ikke var en scene, siger han.

Ulykken på Roskilde Festival har fået rapperen til at overveje sin fremtid i musikbranchen. Foto: Redux
Ulykken på Roskilde Festival har fået rapperen til at overveje sin fremtid i musikbranchen. Foto: Redux

Udover det virkelige uheldige uheld Del the Funky Homosapien havde på Roskilde Festival, har han kun godt at sige om Danmark, danskerne og det ellers så ofte udskældte danske sundhedsvæsen.

- Sundhedssystemet i Danmark er simpelthen fantastisk. Hvis den her ulykke var sket i USA, var jeg sikkert død. I Danmark fik jeg den hjælp, jeg havde brug for i tide. Ingen spurgte om noget. De gik bare i gang. Som jeg forstår det, har I et helt gratis sundhedsvæsen, som alle betaler til over skatten. Det er fantastisk og giver så god mening, mener rapperen.

Nyheder Roskilde - 8. jul. 2018 - kl. 19:52 Roskilde efter frygteligt styrt: - Vi bruger ikke rækværk

Del the Funky Homosapien var indlagt i over en uge efter faldet fra Orange Scene, men der gik yderligere to uger, før hans helbred tillod, at han kunne flyve hjem til USA.

- Med syv brækkede ribben og en punkteret lunge kan man ikke bare flyve. Jeg var nødt til at blive og få pumpet blod ud af min lunge.

De sidste to uger tilbragte Del the Funky Homosapien på hotel i København.

- Det var fint. Der er dejligt i København, men jeg havde mange smerter, siger den 45-årige amerikaner, der siden ulykken har haft masser af tid til at ligge og kigge op i loftet og tænke over sin fremtid.

- Jeg har alt op til overvejelse lige nu. Jeg har turneret rundt længe, og så sker det her. Som jeg har det nu, har jeg slet ikke lyst til at optræde igen. Helt ærligt! Jeg har ingen tillid til branchen mere, siger han og fortsætter.

- Jeg har været på turné uafbrudt, siden jeg startede i musikbranchen, og det her har fået mig til at tænke over, om sådan et kaotisk liv er det liv, jeg virkelig ønsker at leve. Jeg er begyndt at tænke mere over, hvad der er det vigtigste i mit liv, siger Del the Funky Homosapien.

Roskilde - 12. jul. 2018 - kl. 10:27 Rapper stadig indlagt efter Roskilde-styrt: Så slemt er han kommet til skade

Han grubler over, om han skal rykke teltpælene op og begynde på en frisk et nyt sted.

- Jeg overvejer faktisk at flytte til Hawaii. Jeg forestiller mig, at min livskvalitet vil være højere der, end hvis jeg tager på turné igen. Der er ting, der har irriteret mig hver dag ved livet på landevejen. Og med ulykken oveni.... jeg er ikke sikker på, at det er det værd. På den anden side så kan fansene og battlerap måske inspirere mig til at prøve noget nyt og fortsætte med at optræde alligevel, siger han tøvende.

Sådan så det ud, da Del the Funky Homosapien faldt ned af scenen.
Sådan så det ud, da Del the Funky Homosapien faldt ned af scenen.
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Walter Trout: 'Survivor Blues' (Mascot-album/Ude 25. januar)
2.Lifesick: 'Swept In Black' (Isolation-album/Ude 21. december)
3.Steve Mason: 'About the Light' (Domino-album/Ude 18. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.It Looks Sad: 'Sky Lake' (Tiny Engines-album/Ude nu)
2.State Champion: 'Send Flowers' (Feeding Tube-album/Ude nu)
3.Hyrevognene: 'Hyrevognene' (Mastermind-ep/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen