Robert Miles er død

Den succesrige dj og producer stod med 'Children' bag et af 1990'ernes største trancenumre

Robert Miles modtager en Brit Award for 'Best international newcomer' i 1997. Foto: Polfoto
Robert Miles modtager en Brit Award for 'Best international newcomer' i 1997. Foto: Polfoto

Stjerne-DJ'en og producer Robert Miles er død.

Det skriver flere udenlandske medier - blandt andre DJ Mag Italia. 

Den italienske DJ blev kendt, da han lavede hitnummeret 'Children', som røg nummer et i flere lande i 1995. Du kan måske genkende trancenummeret, der blev spillet i mange europæiske byer, på diskoteker og til private fester.

Robert Miles, hvis rigtige navn var Roberto Concinca, blev kun 47 år gammel.

Se også: Disse popstjerner er milliardærer

Mystisk død
Mange fans og flere medier undrer sig over årsagen til, at Miles’ døde i så ung en alder. Familien har endnu ikke været ude med en dødsårsag. Men DJ Mag Italia skriver, at han døde af en ukendt sygdom.

Robert Miles blev født i 1969 i Schweiz, men flyttede til Italien kort efter. Han voksede op i den lille by Fagagna, og brød igennem med sin musik i England.

Robert Miles’ gode ven, Joe Vannelli, viser sin sorg på twitter.

- Jeg vil savne skænderierne, kritikken, fordommene, men specielt dit talent til at finde lyde og melodier, skriver han på det sociale medie.

Robert Miles alias Roberto Concina døde på Ibiza. Foto: Pr
Robert Miles alias Roberto Concina døde på Ibiza. Foto: Pr
 

153 kommentarer
Vis kommentarer