Rock-bassist død efter fald

Jim Rodford nåede både at være medlem af The Kinks og The Zombies

Jim Rodford blev 76 år. Foto: All Over Press
Jim Rodford blev 76 år. Foto: All Over Press

Bassisten Jim Rodford, der både opnåede at være medlem af The Kinks og The Zombies, er død, 76 år gammel.

Det bekræfter medlemmer af The Zombies, som Jim Rodford, spillede med siden 1999, på gruppens hjemmeside.

The Zombies var et respekteret navn i 60'erne og hittede med 'She's Not There i 1964. I '67 indspillede gruppen albummet 'Odessey and Oracles', der i dag anses som et mesterværk.

Se også: Legendarisk dansk sanger er død

The Kinks med Jim Rodford i baggrunden mellem brødrene Ray og Dave Davies. Foto: All Over Press
The Kinks med Jim Rodford i baggrunden mellem brødrene Ray og Dave Davies. Foto: All Over Press
 

Gruppens hovedkraft, Rod Argent, der også var afdødes fætter, kalder på hjemmesiden hans mange-årige partner for en 'strålende basist'.

'Jims liv var dedikeret til musik. Og i særlig grad til den lokale musik - altid et tilstedeværende medlem af den lokale scene i St. Alban', hedder det fra Rod Argent.

Se også: Trist Billy Cross: Jeg introducerede Dylan for Tom Petty

Jim Rodford boede i St. Alban, nord for London, hele sit liv.

Dødsårsagen angives at skyldes et fald.

Bassisten spillede med i The Kinks, et af 60'erne og 70'ernes mest ikoniske bands, fra 1978 og medvirkede herefter på gruppens plader, indtil gruppen stoppede i midt-90'erne..

Gruppens sanger og sangskriver, Ray Davies, har på Twitter skrevet, at Jim Rodford 'var en integreret del af The Kinks' senere år'.

INTL. MusikNYT - 18. maj. 2017 - kl. 20:13 Retsmediciner fastslår Cornells dødsårsag

41 kommentarer
Vis kommentarer