Rockband sælger 1.100.000 billetter - på et døgn!

Interessen for U2's kommende albumturne med hovedværket 'The Joshua Tree' er enorm

U2 på scenen under iHeartRadio Music Festival i Las Vegas i efteråret 2016. Foto: AP
U2 på scenen under iHeartRadio Music Festival i Las Vegas i efteråret 2016. Foto: AP

U2 er stadig populære. Meget populære endda.

Det garvede rockband fra Dublin tager henover sommeren på turne med det 30 år gamle album 'The Joshua Tree', og hele 1,1 millioner købte billet til koncerterne i løbet af billetsalgets første døgn.

Det skriver Billboard

U2 har på grund af efterspørgselen offentliggjort ekstrashows i blandt andet Los Angeles, London og Paris.

Turen indeholder nu 31 koncerter - U2 starter 12. maj i Vancouver og slutter 1. august i Bruxelles.

Der er ingen skandinaviske koncerter på turneplanen.

Se også: U2-turne: Fejrer 30 år med 'The Joshua Tree'

Ekstra Bladet har spurgt den danske afdeling af koncertgiganten Live Nation, der står bag 'The Joshua Tree Tour 2017', om der arbejdes på en dansk koncert - Live Nation har 'ingen kommentar'.

Til Billboard siger en tilfreds U2-manager Paul McGuiness:

- Jeg ville ønske, vi kunne spille alle vegne.

'The Joshua Tree' er solgt i over 25 millioner eksemplarer på verdensplan.

Fem brasilianske kvinder fik billet til U2's koncert på hjemmebane i Dublin. Foto: Polfoto
Fem brasilianske kvinder fik billet til U2's koncert på hjemmebane i Dublin. Foto: Polfoto
 

31 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Terry Allen and The Panhandle Mystery Band: 'Just Like Moby Dick' (Paradise of Bachelors-album/Ude 24. januar)
2.Six Organs of Admittance: 'Companion Rises' (Drag City-album/Ude 21. februar)
3.Pictish Trail: 'Thumb World' (Fire-album/Ude 21. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere