Skaberen af Trans-Siberian Orchestra, Paul O'Neill, er død af 'kronisk sygdom'.
Newyorkeren blev 61.
Det skriver Trans-Siberian Orchestra i dag på Facebook
Paul O'Neill blev onsdag fundet død på et hotelværelse i Tampa, Florida. Dødsfaldet opfattes ikke som mistænkeligt.
Det rapporterer det amerikanske site TMZ
Veteranens sygdom var ikke offentligt kendt.
Paul O'Neill fik gigantisk succes som idemanden bag fænomenet Trans-Siberian Orchestra, der har solgt mere end 12 millioner album og 14 millioner koncertbilletter.
Den progressive rockgruppe, der er inspireret af Pink Floyd, Queen og The Who, regnes som et af musikverdenens mest succesfulde livebands siden årtusindskiftet.
Paul O'Neill stiftede Trans-Siberian Orchestra i 1996 med ambitionen om at kreere spektakulære rockoperaer med mindst en snes sangere og ekstravagante sceneshows.
Gigant fra Pink Floyd rammer muren
I en lang karriere som musiker, sangskriver, producer og koncertarrangør samarbejdede amerikaneren med blandt andre Aerosmith, Madonna og Savatage, inden han dannede Trans-Siberian Orchestra.
Orkesteret gennemførte i slutningen af 2016 en massiv arenaturné i USA.