Rocklegendes tøj til salg: Aldrig blevet vasket

I morgen kan man på en rock'n'roll-auktion i New York købe Kurt Cobains cardigan for over en million danske kroner, og der er stadig originale pletter på den

Se den legendariske - og svinedyre cardigan her. Video: Ritzau/Scanpix.

Cardiganen er hverken foret med diamanter eller syet med guldtråd, men for mere end 25 år siden sad den på Kurt Cobains krop - og den er aldrig blevet vasket.

Af den grund forventes cardiganen at blive solgt som verdens dyreste på en auktion i New York på  i morgen.

Det skriver rockmagasinet Rolling Stone.

Kurt Cobain bar den legendariske cardigan under Nirvanas live optræden til MTV Unplugged i New York i 1993.

- Det er meget vigtigt, at vi ikke vasker den. Pletterne er der stadig, og der er endda brændemærker fra cigaretter på sweateren, fortæller manden bag cardigan-auktionen, Darren Julien, til musikmagasinet.

Han mener, at lige netop det stykke tøj er den hellige gral inden for beklædningsgenstande, der har tilhørt Kurt Cobain, og at den i virkeligheden hører til på et museum.

- Vi vurderer hans cardigan til at være 200.000 til 300.000 dollars værd. Det er virkelig et museumsstykke. Det er et objekt, der hører hjemme på et museum, og det er bare et så vigtigt stykke popkulturhistorie, siger Darren Julien til Reuters.

Med den pris ventes cardiganen at blive en af verdens dyreste.

Solgte hans paptallerken
Der er ifølge Darren Julien kommet en endnu større interesse i at eje den afdøde Nirvana-forsangers ting og sager. Det er ikke længere kun samlere, der køber rockstjernens gamle ejendele. Folk køber dem også for at investere, fordi Kurt Cobains ejendele giver så høje priser.

Tilbage i maj solgte Darren Julien en paptallerken for 22.000 dollars, som Kurt Cobain havde spist pizza af og skrevet en sætliste på.

Frances Bean Cobain er et kendt ansigt på de røde løbere. Foto: AP Intl. kendte Så mange penge scorer Kurt Cobains datter hver måned

Hans yndlingsguitar
Ikke nok med, at auktionshuset har rocksangerens gamle bluse, men de er også i besiddelse af den guitar, som han brugte under Nirvanas Utero Tour i 1993. Guitaren er vurderet fra 300.00 op til 500.000 dollars.

Darren Julien siger, at guitaren kommer med et brev fra Courtney Love, der var Kurt Cobains daværende kæreste, hvor hun skriver, at det var hans yndlingsguitar.

I november 2015 blev cardiganen solgt for 137.000 dollars. Dengang blev den også solgt gennem Juliens Auctions.

Auktionen omfatter også en Michael Jackson-handske, en blazer ejet af Elvis Presley og håndskrevne tekster af Bob Dylan.

30. marts 1994 blev Nirvanas frontmand, Kurt Cobain, indlagt på på et rehabiliteringscenter i Los Angeles for at komme ud af sit heroinmisbrug, men dagen efter stak han af og tog hjem til Seattle, hvor han 5. april tog sit eget liv med et haglgevær. Foto: Robert Sorbo/AP Samfund Legendarisk rockband sagsøger tøjmærke for plagiat

20 kommentarer
Vis kommentarer