Rockpioner fra The Who er død

De engelske legenders første trommeslager, Doug Sandom, gik bort dagen efter sin 89-års fødselsdag

Doug Sandom flankeret af The Whos frontmand, Roger Daltrey, og guitarist, Pete Townshend, i første halvdel af 1960'erne. Foto: thewho.com
Doug Sandom flankeret af The Whos frontmand, Roger Daltrey, og guitarist, Pete Townshend, i første halvdel af 1960'erne. Foto: thewho.com

The Whos oprindelige trommeslager, Doug Sandom, er død.

Det skriver gruppens guitarist, Pete Townshend, på thewho.com

Doug Sandom døde i går på dagen efter sin 89 års fødselsdag.

Han sad bag tønderne for The Who i bandets spæde start fra 1962 til 1964, mens det britiske beatorkester stadig hed The Detours.

Se også: Rocklegender med døden i hælene

Doug Sandoms plads blev overtaget af legenden Keith Moon, som er en af rockhistoriens mest berømte og berygtede trommeslagere.

Ifølge Pete Townshend var Doug Sandom en 'glimrende' musiker, der dog tilsyneladende blev fyret, fordi The Whos pladeselskab mente, han var for gammel.

Se også: The Who: Drønet fra datiden

Gruppens to tilbageværende medlemmer, Pete Townshend og sanger Roger Daltrey, arbejder for tiden på veteranernes første studiealbum siden 2006.

The Who turnerer i år intensivt i Nordamerika, men legionærerne giver også to sommerkoncerter på Wembley Stadium i hjembyen London.

The Who i aktion under deres seneste danske koncert på Roskilde Festival anno 2007. Foto: Bjørn Stig Hansen
The Who i aktion under deres seneste danske koncert på Roskilde Festival anno 2007. Foto: Bjørn Stig Hansen

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pixies: 'Beneath the Eyrie' (BMG-album/Ude 13. september)
2.Sean O'Hagan: 'Radum Calls, Radum Calls' (Drag City-album/Ude 25. oktober)
3.Efterklang: 'Altid sammen' (Rumraket-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere