Der er ballade blandt Linkin Park-forsanger Chester Benningtons nærmeste familiemedlemmer, efter at rocksangeren 20. juli blev fundet død i sit hjem i Los Angeles.
Det viser et Facebook-opslag, som hans ekskone Samantha Olit har skrevet.
De to var gift i ni år, indtil de gik fra hinanden for 12 år siden. Og de har et fælles barn sammen, som hedder Draven.
I opslaget kritiserer Olit den begravelse, som 41-årige Chester Bennington fik. Hun har fået den opfattelse, at Chester Benningtons nuværende hustru, Talinda Bennington, har gjort alt, hvad hun kan, for at sørge for, at det kun var de sidste 12 år af rocksangerens liv - de år, som Talinda og Chester havde sammen - som der blev talt om under begravelsen.
Chester Bennington blev begravet under et privat arrangement, som cirka 200 deltog i. Asken efter ham blev kastet i havet.
- Vi har ikke haft muligheden for at ære hans (Dravens - red.) far ordentligt. Manglen på respekt og ærlighed er modbydelig. Vi har ikke en gang et sted at gå hen og heller intet af hans aske, skriver hun i opslaget.
- Der var mange venner og familiemedlemmer, som burde have været der, men som ikke kom. Sådan en begravelse får man, når man reducerer en persons liv til 12 år, skriver hun videre.
Medie: Linkin Park-sangers dødsårsag fastslået
- Min søn og jeg har ikke haft mulighed for at sige noget. Heller ikke til begravelsen (som alene handlede om den del af hans liv, hvor han var gift med sin nye kone), skriver Samantha Olit.
Olit skriver også, at Talinda har haft svært ved at behandle Draven på samme måde som Dravens fem yngre søskende.
- Draven ville aldrig på besøg på grund af det, lyder det i Facebook-opslaget.
Linkin Park i åbent brev: Vores hjerter er knuste
- Og fordi han ikke havde lyst til at gå ind i det hus, hvor hans far begik selvmord, så er der opstået det rygte, at det er mig, der forsøger at holde ham fra sine søskende, skriver Samantha Olit også.
Samantha Olit var i en gruppe på 31 blandt deltagerne ved begravelsen, skriver hun, som ikke kunne få information om, hvor der senere skulle holdes reception.
Lars Ulrich og co. hylder Chester Bennington
- Og dine opkald et par timer senere, hvor du undrede dig over, hvor vi blev af, men hvor du stadig ikke fortalte noget som helst om, hvor det foregik - stedets navn og adresse - var en afskyelig afledningsmanøvre over for alle, som talte til begravelsen.
Til sidst sender Samantha Olit en ordentlig sviner af sted mod flere, som hun ikke benævner.
- Vi ved, hvorfor I er, som I er, og hvorfor I siger, som I gør. I er bange for, at sandheden skal komme frem. Jeg håber, at I kunne lide at udnytte hans død. Se jer selv i spejlet. Jeg håber, at I kan lide, hvad I ser. Jeg ser ingen kærlighed, skriver Samantha Olit i sit opslag.
Du kan læse hele opslaget i sin fulde længde her: