Craig MacGregor, bassist i den succesfulde rockgruppe Foghat, er død af lungekræft.
Musikeren tabte kampen mod den frygtede sygdom i går fredag og sov stille ind i sin hustrus arme.
Amerikaneren blev 68.
Det skriver ultimateclassicrock.com og flere andre internationale musikmedier.
Craig MacGregor blev medlem af engelske Foghat i 1976 og spillede med på bandets mest populære album, 'Foghat Live' fra 1977, der solgte over to millioner eksemplarer alene i USA.
Hittede overalt: Stjerne død af kræft
Bassisten fik konstateret lungekræft i 2015 og stoppede kort efter med at optræde, selvom han stadig officielt var en del af Foghat til sin død.
Bandet bekræfter den sørgelige nyhed på foghat.com
Gruppen fra London, der i øjeblikket turnerer i USA, hittede i 1970'erne med sange som 'I Just Want to Make Love to You', 'Slow Ride' og 'Third Time Lucky (First Time I Was a Fool)'.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.