Rockstjerne død - blev kun 41

Kevin Garcia, bassist i det anerkendte amerikanske band Grandaddy, ramt af slagtilfælde

Grandaddy anno 2001 med Kevin Garcia i midten - det roste orkester blev dannet i Californien i 1992. Foto: All Over
Grandaddy anno 2001 med Kevin Garcia i midten - det roste orkester blev dannet i Californien i 1992. Foto: All Over

Kevin Garcia fra Grandaddy er død.

Bassisten fra det californiske rockband døde i går af et slagtilfælde. Han blev blot 41.

Det skriver gruppen på Facebook

Kevin Garcia var som teenager med til at danne Grandaddy i Modesto i 1992.

Sammen med ligesindede bands som Mercury Rev, Sparklehorse og The Flaming Lips var Grandaddy med til at genopfinde den amerikanske rocktradition omkring årtusindskiftet. 

Spillede på Roskilde
Orkesterets drømmende, tilbagelænede og psykedeliske udtryk blev navnlig lovprist i forbindelse med udgivelsen af hovedværket 'The Sophtware Slump' i 2000.

Bandet har især opnået popularitet i Storbritannien, hvor fire af deres fem album har figureret på Top 50.

Se også: Drømmen brister for superband

Grandaddy optrådte på Roskilde Festival i 2001.

Kvintetten var opløst mellem 2006 og 2012, men efter en lang pladepause udsendte de albummet 'Last Place' tidligere på foråret.

Se også: Syrehoveder tager fantastisk trip

Det er endnu uvist, om Grandaddy gennemfører deres forestående nordamerikanske turné, som begynder søndag i Vancouver.

Kevin Garcia efterlader kone og to børn.

Kevin Garcia på scenen med Grandaddy i Nottingham i slutningen af marts i år. Foto: Polfoto
Kevin Garcia på scenen med Grandaddy i Nottingham i slutningen af marts i år. Foto: Polfoto
 

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen