Rockstjerne død: Drømmen er slut

Den amerikanske guitarist og sangskriver David Roback, som fik stor succes med Mazzy Star, blev 61

Hope Sandoval og David Roback fra californiske Mazzy Star, der vakte opsigt med deres hypnotiske lyd i 1990'erne. Foto: Capitol
Hope Sandoval og David Roback fra californiske Mazzy Star, der vakte opsigt med deres hypnotiske lyd i 1990'erne. Foto: Capitol

Rockmusikeren David Roback er død.

Guitaristen og sangskriveren fra blandt andet Mazzy Star og Rain Parade blev 61.

Det skriver Rolling Stone og flere andre internationale musikmedier.

Dødsårsagen er ikke oplyst.

David Roback var en nøglefigur inden for den psykedeliske rockgenre Paisley Underground, der havde sit udspring i Los Angeles i 1980'erne.

Optrådte i Danmark
Han var et indflydelsesrigt medlem af grupper som Rain Parade og Opal.

David Roback markerede sig dog stærkest i 1990'erne som den ene halvdel af drømmeduoen Mazzy Star.

Se også: Svenske søstre: De er bare for pæne

Sammen med sangerinden Hope Sandoval skabte guitaristen en dragende, hypnotisk sound på album som platinsælgende 'So Tonight That I Might See', der indeholdt hittet 'Fade into You', og 'Among My Swan'.

Den utilnærmelige duo har inspireret blandt andre Lana Del Rey, First Aid Kit og Agnes Obel.

Se også: Fadæse: Hovednavn helt til grin

Mazzy Star har givet flere koncerter i Danmark.

The Bangles' sangerinde, Susanna Hoffs, der i 1970'erne spillede med David Roback i Unconscious, er blandt de mange, der mindes musikeren på de sociale medier: