Rockstjerne for sexet til YouTube

Roddy Bottum fra Faith No More har fået bortcensureret musikvideo med sideprojektet Man On Man

Kæresteparret Roddy Bottum (til venstre) og Joey Holman har dannet duoen Man On Man, der har debutalbum på vej. Foto: Man On Man
Kæresteparret Roddy Bottum (til venstre) og Joey Holman har dannet duoen Man On Man, der har debutalbum på vej. Foto: Man On Man

Mænd i underbukser er for meget for YouTube.

Webportalen har fjernet en musikvideo fra duoen Man On Man, der består af Roddy Bottum fra Faith No More og keyboardspillerens kæreste, Joey Holman.

Twitter skriver Roddy Bottum, at videoen til Man On Mans debutsingle, 'Daddy', er bortcensureret, fordi den angiveligt er blevet vurderet til at være seksuelt krænkende.

Den famøse video kan dog ses hos YouTubes konkurrent Vimeo, hvor Man On Man oplyser, at sangen handler om 'kærlighed, adskillelse, frygt og isolation' under coronaepidemien.

Banan og tai chi
I det fem minutter lange klip poserer Roddy Bottum og Joey Holman foran kameraet i underbukser. De spiser også en banan, laver tai chi og trimmer hinandens hår - på hovedet.

Til Rolling Stone forklarer Roddy Bottum, hvorfor Man On Man valgte at stille op i underbukser:

- Det homoseksuelle miljø er allerede rigeligt repræsenteret af unge, hårløse og kønne mænd. Det føles godt at repræsentere en del af vores kultur, der ikke er så skinger og velplejet. Baseret på den aldersdiskriminerende og homofobiske respons, der var i kommentarfeltet hos et straight medie, der bragte vores foto, så er jeg glad for at være et af de ansigter i bøsselandskabet.

Forrykt festivitas med Faith No More

Roddy Bottum skulle i juli havde optrådt med Faith No More på Roskilde Festival, hvor det amerikanske rockband var blandt hovednavnene.

Veteranernes europæiske turné er på grund af coronavirus udskudt til sommeren 2021, men det er endnu ikke oplyst, om Faith No More indtager Orange næste år.

Faith No More i forbindelse med indspilningen af comebackalbummet 'Sol Invictus' i 2014. Foto: Dustin Rabin
Faith No More i forbindelse med indspilningen af comebackalbummet 'Sol Invictus' i 2014. Foto: Dustin Rabin