Rockmusikeren Scott Weiland blev torsdag aften amerikansk tid fundet død. Den tidligere forsanger i Stone Temple Pilots og Velvet Revolver var på turné med sit band Scott Weiland & the Wildabouts og skulle have givet koncert i Minnesota, da han kl. 21 blev fundet død i sin tourbus.
Det skriver flere amerikanske medier.
Rockband fyrer overrasket frontmand
Den 48-årige grunge/rock-musiker har tidligere været afhængig af stoffer, men dødsårsagen er endnu ikke kendt. På hans Instagram-profil er der blevet lagt en kort tekst op, der fortæller, at Weiland døde, mens han sov under et tour-stop i Bloomington i Minnesota.
Han efterlader sig en kone, fotograf Jamie Weiland, og to teenagesønner, og på Instagram beder man om at respektere familiens privatliv.
Velvet Revolver tæt på ny forsanger
Dave Navarro, som tidligere har været guitarist i Red Hot Chili peppers, reagerede på dødsfaldet på Twitter: - Har lige hørt, at vores ven Scott Weiland er død. Så ked af det, mine tanker er hos hans familie i aften, skrev han i et tweet, som dog nu er slettet igen.
Det er anden gang i år, at Scott Weiland & the Wildabouts er ramt af dødsfald. I marts mistede guitaristen Jeremy Brown livet pga. stoffer, skriver LA Times.
Stone Temple Pilots blev dannet i 1989 og opløst igen i 2002. I 2008 gik bandet sammen igen og tog på en reunion-turné.
Bandet blev blandt andet kendt for hits som 'Plush', 'Interstate Love Song' og 'Creep'.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.