Som ung led Black Sabbaths bassist Geezer Butler af svær depression, der førte til, han øvede vold mod sig selv.
Det afslører den navnkundige engelske rockveteran i et nyt interview med magasinet Classic Rock.
Nu 66-årige Butler, der er Black Sabbaths primære tekstforfatter, forklarer, at gruppens mest kendte nummer, 'Paranoid' fra 1970, handler om musikerens kamp mod depression.
- Jeg var cutter. Jeg skar mig i armene, stak nåle i fingrene - den slags. Jeg blev dybt deprimeret, og det var det eneste, der kunne få mig ud af den tilstand, siger Butler.
Bassisten udtaler, at Black Sabbath reddede hans liv:
- Hvis Sabbath ikke havde fået succes, så ville jeg have været død for længe siden. Jeg havde slået mig selv ihjel.
Rocklegende: Jeg kan ikke mere
Det banebrydende rockband fra Birmingham er på en verdensomspændende afskedsturne i 2016.
Lørdag 25. juni optræder Black Sabbath som hovednavn på den københavnske metalfestival Copenhell.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.