Rockstjerne pludselig død

Sangeren Cory Wells fra den amerikanske succesgruppe Three Dog Night blev 74

Three Dog Night med Cory Wells yderst til venstre - bandet blev dannet i 1968 i Los Angeles. (Foto: AP)
Three Dog Night med Cory Wells yderst til venstre - bandet blev dannet i 1968 i Los Angeles. (Foto: AP)

Den amerikanske rockstjerne Cory Wells, der sang flere af Three Dog Nights mange hits, døde tirsdag i en alder af 74.

Cory Wells døde uventet i sin søvn i hjemmet i Dunkirk, New York. Dødsårsagen er ikke oplyst.

Se også: Rockikoner siger farvel til Danmark

Sangeren var med til at danne Three Dog Night i Los Angeles i 1968.

Gruppen havde 21 hits på den amerikanske Top 40, inden den gik i opløsning i 1976.

Cory Wells var en af tre sangere i Three Dog Night. Han stod ved mikrofonen, da bandet i 1970 gik helt til tops i USA med en fortolkning af Randy Newmans komiske 'Mama Told Me Not to Come'.

Se også: Hatten af for en ener

Three Dog Night blev gendannet i 1981, men har aldrig opnået samme popularitet som i første halvdel af 1970'erne.

Sangerens død kommer syv måneder efter, gruppens mangeårige keyboardspiller Jimmy Greenspoon døde af kræft.

Cory Wells efterlader sig kone, to døtre og fem børnebørn.

1 af 2 Cory Wells, der kom fra Buffalo, New York, på scenen med Three Dog Night i Nevada i 2008. (Foto: AP)
2 af 2 Three Dog Night med Cory Wells yderst til venstre - bandet blev dannet i 1968 i Los Angeles. (Foto: AP)
19 kommentarer
Vis kommentarer