Så mange album solgte stjernerne

Adeles ustoppelige '21' topper den globale liste for 2012, selv om pladen udkom i 2011

Adele på vej til Oscar-uddelingen i Hollywood i søndags. Mere end 25 millioner har købt '21'. (Foto: AP/John Shearer)
Adele på vej til Oscar-uddelingen i Hollywood i søndags. Mere end 25 millioner har købt '21'. (Foto: AP/John Shearer)

Musikindustriens brancheforening IFPI har netop offentliggjort listen over sidste års mest populære udgivelser på verdensplan, og resultatet markerer endnu en gigantisk triumf for Adele.

Selv om den engelske sangerindes monumentale succesplade '21' udkom helt tilbage i januar 2011, så var værket en ganske suveræn vinder af titlen som planetens mest populære album i 2012.

Se også: Nu sælger gamle album bedre end nye

8,3 millioner verdensborgere købte '21', der naturligvis også toppede listen i 2011, hvor næsten dobbelt så mange investerede i pladen.

Taylor Swift indtager 2. pladsen med 'Red', mens boybandet One Direction ganske imponerende har deres to første album på henholdsvis 3. og 4. pladsen.

Piraterne dræner branchen
Carly Rae Jepsens hit 'Call Me Maybe' var den mest populære single i 2012 med 12,5 millioner kunder.

I forbindelse med lanceringen af listen klager IFPI over musikpiraterne, der stadig dræner branchen, men industriens indtægter steg ikke desto mindre for første gang siden 1999. Det var dog kun med 0,3 procent.

Se også: Historisk musikgigant bukker under

Det digitale marked blev styrket med 9 procent og udgør nu lidt over en tredjedel af de samlede indtægter, der var på 92 milliarder kroner.

Læs hele årsrapporten fra IFPI her

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere