Sam Smith myrder James Bond

Popstjernens melodramatiske tema til superagentens 'Spectre' er dræbende kedeligt

Sam Smiths ’Writing’s on the Wall’ udkommer i dag - storfilmen 'Spectre' har dansk biografpremiere fredag 30. oktober.
Sam Smiths ’Writing’s on the Wall’ udkommer i dag - storfilmen 'Spectre' har dansk biografpremiere fredag 30. oktober.

Sam Smith: 'Writing's on the Wall' (Capitol/Universal)

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

De fleste er vist enige om, at de gamle James Bond-film generelt er bedre end de nye.

Det samme gælder i høj grad titelmelodierne, og det ændrer den seneste i rækken bestemt ikke på.

Se også: Han skal synge den nye Bond-sang

Sam Smiths ’Writing’s on the Wall’, der har verdenspremiere i dag, er jo teknisk set ikke titelnummeret til ’Spectre’, men at skrive en popsang med den titel er nok heller ikke nogen nem opgave.

Smith hævder, at det kun tog ham 20 minutter at komponere ’Writing’s on the Wall’, og det kan man sagtens høre.

Se også: Adele: Jeg skider i bukserne!

Den melodramatiske ballade læner sig op ad den feterede stiløvelses forgængere, men opusset er desværre meget tættere på Adeles ordinære ’Skyfall’ end Shirley Basseys ekstraordinære ’Goldfinger’.

Smith synger sin hult klingende klagesang med fimset falset, og hvis englænderens jammer er betegnende for ’Spectre’, så dør Bond længe inden rulleteksterne.

16 kommentarer
Vis kommentarer