Sanger anholdt for tredobbelt drab

Amerikaneren Erick Shute, der har en fortid i metalbandet Pyrexia, skød tre mænd

Erick Shute dræbte tre mænd med en riffel - sangeren hævder, det var i selvforsvar. (Foto: Facebook)
Erick Shute dræbte tre mænd med en riffel - sangeren hævder, det var i selvforsvar. (Foto: Facebook)

Erick Shute, den tidligere frontmand i det amerikanske dødsmetalband Pyrexia, er anholdt for angiveligt at have begået tredobbelt drab.

Mandag aften skød 32-årige Erick Shute tilsyneladende tre mænd ved Great Cacapon, West Virginia.

Det skriver flere amerikanske medier - blandt andre ABC News.

Sangeren skød ifølge den lokale lokale sherif, Vincent Shambaugh, de tre mænd på grund af uenighed om noget brænde, som Erick Shute åbenbart mente, mændene ville stjæle fra hans grund.

Pyrexias tidligere frontmand blev anholdt efter at have været på flugt fra politiet gennem tre stater i otte timer.

Entombed anno 1993 - tre af gruppens originale medlemmer samles på et metalcruise til oktober. (Foto: Earache) INTL. MusikNYT Historisk svensk band gendannes

Inden han blev pågrebet, skrev Erick Shute på Facebook, at han handlede i selvforsvar. Han anklager de tre mænd for at være tyve og stofmisbrugere. Hans besked er efterfølgende slettet.

Amerikaneren har tidligere været anholdt flere gange - blandt andet for grov vold mod en politibetjent.

Erick Shute sang på to album med New York-baserede Pyrexia. Bandet skriver på Facebook, at de er 'chokerede' over den forhenværende frontmands handlinger.

Erick Shute i aktion for Pyrexia, der har udgivet fire album med dødsmetal. (Foto: Facebook)
Erick Shute i aktion for Pyrexia, der har udgivet fire album med dødsmetal. (Foto: Facebook)
 

8 kommentarer
Vis kommentarer