Brian May regnes for en af de mere tilbagelænede stjerner i rockverdenen.
Selv guitaristen fra Queen har dog en grænse for, hvad han vil finde sig i.
Den grænse blev overskredet, da han landede i Brisbane forud for gruppens australske turné.
En kameramand var for nærgående, og i vendinger, der ikke kan misforstås, tabte Brian May besindelsen. I et videoklip udbryder han blandt andet:
- All right, skal det blive ubehageligt det her? Du sænker det, ellers sker der noget ubehageligt. Forstår du, hvad jeg siger? Du stopper nu. Jeg mener det dybt alvorligt.
Besøger København
Den 72-årige rockmusiker fra London går frem mod fotografen, og de to kommer tilsyneladende i klammeri, inden Brian May føres væk af en sikkerhedsvagt.
Se klippet på YouTube.
Forud for koncerterne i Australien optrådte Queen i New Zealand, hvor de overraskede med en version af Led Zeppelins klassiker 'Whole Lotta Love'.
Queen i Royal Arena: Tårerne trillede
Måske har legenderne også evergreenen på sætlisten, når de besøger Royal Arena i København både 1. og 2. juli.
Sangeren Adam Lambert er permanent standin for ikonet Freddie Mercury, der døde i 1991.