Se de Grammy-nominerede stjerners reaktioner

De amerikanske stjerner varmer op til uddelingen af de prestigefulde Grammy-priser

Kendrick Lamar gav en overbevisende koncert på dette års Roskilde Festival. Og også Grammy-juryen har rapperen overbevist. (Foto: Per Lange)
Kendrick Lamar gav en overbevisende koncert på dette års Roskilde Festival. Og også Grammy-juryen har rapperen overbevist. (Foto: Per Lange)

Årets Grammy-nomineringer blev afsløret mandag aften, og der er ingen tvivl om, at de store musikstjerner glæder sig til at få udløst spændingen. Kendrick Lamar kan trække i den musikalske førertrøje med 11 nomineringer, og forviser dermed The Weeknd og Taylor Swift til en andenplads hvad angår nomineringer - på trods af at de altså hver især har skrabet imponerende syv nomineringer til sig.

Heller ikke denne gang er det lykkes Bieber og hans mange kumpaner at lave et blot tilnærmelsesvist vellykket popalbum. (Foto:Universal) INTL. Album-anm. Formålsløst udspil fra Justin Bieber

- Grammy-tid, drenge. Tillykke, skriver popfænomenet Justin Bieber på facebook, hvor han også har tagget sine to medkumpaner fra det nominerede nummer 'Where Are Ü Now', Diplo og Skrillex.

Kendrick Lamar - rapperen leverede forbavsende få nye numre på hovedscenen. (Foto: Per Lange) Koncert-anm. Black power på Orange

Regner med at tabe til Bieber
Rapperen Flying Lotus fik fyret en lang række tweets af, da det blev offentliggjort, at han var nomineret til bedste dance-indspilning for sit nummer sammen med Kendrick Lamar. Men attituden var ganske ydmyg for en amerikansk rapper.

- Hvis du deler en nominering med Justin Bieber, så forbered dig på at høre for det. Slap af, det er okay. Jeg ved godt, jeg har tabt, skriver 'Never Catch Me'-rapperen, som i øvrigt også har stavet Biebers navn forkert.

Taylor Swift - idolets femte album er opkaldt efter hendes fødeår. (Foto: Target/Universal) INTL. Album-anm. Popsmart: Swift smadrer rivalerne

Der var også jubel i det svenske, hvor stjerneproduceren Max Martin kommer fra. Han har nemlig haft en finger med i seks af de nominerede numre til de amerikanske musikpriser. Faktisk skal hans produktioner kæmpe mod hinanden om prisen for årets album, hvor både Taylor Swifts '1989' og The Weeknds "Beauty Behind the Madness" har fået lidt af svenskerens tryllestøv.

Grammy-priserne bliver uddelt 15. februar.

0 kommentarer
Vis kommentarer