Se hvilke musikere der scorer kassen

Det knitrer med knaster hos megastjernerne, viser Billboards seneste opgørelse

Taylor Swift vælter sig i penge og priser. (Foto: AP)
Taylor Swift vælter sig i penge og priser. (Foto: AP)

- Lige nu er jeg i et magisk forhold. Det betyder meget for mig, siger Swift. (Foto: All Over Press) Intl. kendte - 16. apr. 2016 - kl. 17:30 Verdenskendt sangfugl forelsket i kollega

Bankbogen bugner hos de musikalske megastjerner.

Det viser en ny opgørelse foretaget af musikmagasinet Billboard, som har sammenlignet musikernes koncertindtægter, pladesalg, indtjening ved streaming samt indtjeninger fra optrædener i 2015.

Helt i toppen sejrer Taylor Swift, der ubestridt snupper listens førsteplads.

Svimlende summer
Den 26-årige popprinsesse har indtjent svimlende summer og indkasserede i 2015 hele 475 millioner danske kroner, som hovedsageligt kommer fra hendes turnéindtjening fra 'The 1989 Tour'.

Men også Ryan Adams fortolkning af sangerindens seneste plade, '1989', har kastet masser af knitrende knaster i royalties ind på Swifts konto.

Andenpladsen over de mest forgyldte sangstjerner i 2015 går til countrycrooneren Kenny Chesney.

Den 48-årige musiker hev hele 259 millioner hjem for sin 'The Big Revival'-turné, der blev musikerens comeback efter to års pause.

Aldrende rockpionerer
Det legendariske band The Rolling Stones ruller sig ind på listens tredjeplads.

Selv om de aldrende rockpionerer for længst har passeret pensionsalderen, har de stadig forrygende fart i karrieren og rocker stadig alverdens scener med hits som 'Gimme Shelter' og '(I Can't Get No) Satisfaction'.

Se også: Slappe Stones: Viagraen svigtede

Og rullestenene kan i den grad gå tilfredse i banken - hele 257 millioner danske kroner tjente det Golden Globe-vindende rockband i 2015

Resten af top 10 over de mest indtjenende musikere er sanglegenden Billy Joel, boybandet One Direction, det psykedeliske rockband Grateful Dead, countrymusikeren Luke Bryan, rockbandet U2, den Oscar-vindende supersangerinde Adele, mens popdrengene fra Maroon 5 lander listens 10. plads.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Human Impact: 'Human Impact' (Ipecac-album/Ude 13. marts)
2.The Secret Sisters: 'Saturn Return' (New West-album/Ude 28. februar)
3.Honey Harper: 'Starmaker' (ATO-album/Ude 6. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere