Stenrig: Popdiva skovler millioner ind

Trods mange aflysninger har Lady Gagas netop overståede megaturné været en indbringende affære

Lady Gaga alias Stefani Joanne Angelina Germanotta under Super Bowl 2017 i Texas, hvor entertaineren stod for underholdningen. Foto: AP
Lady Gaga alias Stefani Joanne Angelina Germanotta under Super Bowl 2017 i Texas, hvor entertaineren stod for underholdningen. Foto: AP

Lady Gaga skulle i morgen lørdag havde optrådt i en udsolgt Royal Arena i København, men verdensstjernen meldte for nyligt afbud på grund af sygdom.

Ikke desto mindre har hendes massive Joanne World Tour været særdeles indbringende.

Ifølge det amerikanske branchemagasin Billboard har Lady Gaga alene på billetsalg scoret en bruttoindtægt på 95 millioner dollars svarende til 567 millioner kroner.

Arrangøren Live Nation oplyser, at den 31-årige newyorker solgte 841.935 billetter under turnéens 49 koncerter, der fandt sted i arenaer og på stadions i Nordamerika og Europa fra 1. august i fjor til 1. februar i år.

Lady Gaga måtte aflyse ti shows, men Billboard vurderer alligevel, at Joanne World Tour er sangerindens mest succesfulde turné nogensinde.

Se også: Lady Gaga får smæk af olding

'Joanne', der udkom i efteråret 2016, er dog klart hitmagerens mindst populære soloalbum.

I december er der efter planen premiere på Lady Gagas hele 74 lange serie af shows hos hotelgiganten MGM Grand i Las Vegas.

Lady Gaga - superstjernen fra New York bør efterhånden have råd til at opgradere sin garderobe... Foto: All Over
Lady Gaga - superstjernen fra New York bør efterhånden have råd til at opgradere sin garderobe... Foto: All Over

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Walter Trout: 'Survivor Blues' (Mascot-album/Ude 25. januar)
2.Lifesick: 'Swept In Black' (Isolation-album/Ude 21. december)
3.Steve Mason: 'About the Light' (Domino-album/Ude 18. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.It Looks Sad: 'Sky Lake' (Tiny Engines-album/Ude nu)
2.State Champion: 'Send Flowers' (Feeding Tube-album/Ude nu)
3.Hyrevognene: 'Hyrevognene' (Mastermind-ep/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen