Stjal 35 millioner fra Alanis Morissette

Tidligere manager indrømmer, han har stjålet gigantisk formue fra den canadiske sangerinde

Alanis Morisette er blevet franarret et enormt beløb af sin tidligere manager. Foto: Ole Steen
Alanis Morisette er blevet franarret et enormt beløb af sin tidligere manager. Foto: Ole Steen
Se også: Alanis ind i amme-debatten: Lægger barm til toårig søn
 

Han skulle holde styr på forretningsaftaler og regnskaber for den verdenskendte sangerinde Alanis Morissette, men han kunne ikke selv holde fingrene fra pengekassen.

Onsdag erkendte 'Ironic'-stjernens tidligere manager Jonathan Stewart Schwartz, at han havde stjålet næsten fem millioner dollar fra den berømte sangerinde, mens han arbejdede for hende.

Det oplyser anklageren til ABC News.

Se også: Popstjerne 'bestjålet' for 30 millioner

Milliontyveriet skete løbende fra maj i 2010 til januar 2014, og for at dække over at pengene forsvandt fra den canadisk-amerikanske sangerindes konto i en lind strøm, opførte han de kontante hævninger som 'diverse' eller 'personlige udgifter' i papirerne, selv om de røg i managerens egen lomme.

Det er ikke kun Alanis Morissette, der fik sine penge stjålet af Jonathan Stewart Schwartz. Ifølge ABC News indrømmede manageren også at have stjålet 2,3 millioner dollar fra fem andre klienter, der ikke nævnes ved navn i retsdokumenterne.

Flere ofre
42-årige Alanis Morissette, der er kendt verden over for hits som 'You Oughta Know' og 'Thank U', opdagede først, at pengene manglede, da hun skiftede manageren ud med en ny.

Den nye manager så papirerne igennem og opdagede, at der manglede flere millioner på sangerindens konto.

Han kontaktede herefter selskabet GSO, der havde Jonathan Stewart ansat, og det igangsatte en undersøgelse, der viste, at det ikke var den eneste gang, at kendismanageren havde svindlet.

Han blev straks fyret og efterfølgende sagsøgt af selskabet, der ifølge det amerikanske medie har megastjerner som Katy Perry og 50 Cent som kunder.

Alanis Morissette anlagde sagen mod sin tidligere manager i maj sidste år, og hun kan nu se frem til en afgørelse i sagen efter tilståelsen.

Se også: Alanis bryder forlovelse

13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Terry Allen and The Panhandle Mystery Band: 'Just Like Moby Dick' (Paradise of Bachelors-album/Ude 24. januar)
2.Six Organs of Admittance: 'Companion Rises' (Drag City-album/Ude 21. februar)
3.Pictish Trail: 'Thumb World' (Fire-album/Ude 21. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere