Stjerne fra INXS i frygtelig ulykke

Guitaristen Tim Farriss fik flået sin ringfinger af og kan muligvis ikke spille igen

Tim Farriss i 2005 - den australske musiker var med til at stifte INXS i slutningen af 1970'erne. (Foto: AP/Aaron Harris)
Tim Farriss i 2005 - den australske musiker var med til at stifte INXS i slutningen af 1970'erne. (Foto: AP/Aaron Harris)

Guitaristen Tim Farriss fra det australske rockband INXS risikerer ikke at kunne spille guitar igen, efter han læderede den ene hånd i en ulykke, mens han arbejdede på sin båd.

Stjernens hånd sad fast i et elektrisk ankerspil, og ringfingeren blev flået af. Hændelsen fandt sted i Sydney 24. januar.

Den australske avis The Daily Telegraph skriver, at 57-årige Tim Farriss efterfølgende har gennemgået to operationer, hvor han fik sat fingeren på plads, men ulykken har forårsaget permanent skade på hans hånd.

INXS til MTV Video Music Awards i Californien i 1990. (Foto: AP)
INXS til MTV Video Music Awards i Californien i 1990. (Foto: AP)
 

I en mail til sine brødre og bandmedlemmer i INXS beskriver Tim Farriss oplevelsen som 'frygtelig', og han erkender, at han muligvis er færdig som guitarist.

Facebook takker musikeren sine fans for støtten og kalder sin situation 'et mareridt'.

Se også: INXS: Første førsteplads i 24 år

Tim Farriss var med til at stifte INXS, der var et af verdens mest populære orkestre i 1980'erne og 1990'erne.

INXS trak sig officielt tilbage i 2012, men gruppens 'Very Best' blev en enorm succes i Australien i fjor.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Leonard Cohen: 'Thanks for the Dance' (Columbia-album/Ude 22. november)
2.Martin Lind: 'Metanoia' (Hathor-album/Ude 22. november)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere