Megan Thee Stallion er kendt for at smide både hæmningerne og tøjet. Nu ryger det sidste igen.
Den amerikanske rapstjerne poserer nærmest nøgen på coveret til sit mixtape, 'Something For Thee Hotties'.
I forlængelse af titlen og halloween er hun klædt ud - eller snarere klædt af - som en slags djævelsk skabning med hale og det hele.
'Something For Thee Hotties' skulle være udkommet i nat, men i går oplyste Megan Thee Stallion, at hun i sidste øjeblik havde tilføjet nogle numre til tracklisten, og at mixtapet derfor blev lettere forsinket.
Det landede på streamingtjenesterne fredag eftermiddag.
Rapperen, der i virkeligheden hedder Megan Jovon Ruth Pete, slog igennem i 2019, og året efter opnåede hun international stjernestatus som gæst på Cardi B's kontroversielle megahit 'WAP'.
Megan Thee Stallion har aldrig optrådt i Danmark, men hun var på plakaten for årets Roskilde Festival, der blev aflyst.
Se Ekstra Bladets opsigtsvækkende oversigt over historiens mest perverse pladecovers her