Stjerne vækker stor opsigt

Sangerinden Lizzo vakte i den grad opmærksomhed med sin gennemsigtige kjole til Cardi B's fødselsdag

Lizzo vækker opsigt i en lilla glimmerkjole til Cardi B's fødselsdag. Foto: Ritzau Scanpix
Lizzo vækker opsigt i en lilla glimmerkjole til Cardi B's fødselsdag. Foto: Ritzau Scanpix

Lizzo løb med alt opmærksomheden, da hun troppede op til rapperen Cardi B's fødselsdag.

Alle kameralinserne var i hvert fald rettet mod den amerikanske sangerinde, der var iført en lilla, gennemsigtig glimmerkjole, som trak overskrifter.

Kjolen overlod da heller ikke meget til fantasien, da der var frit udsyn til verdensstjernens trusser, mave og brystvorter, skriver Page Six.

Brød sammen i tårer
Den 33-årige sangstjerne med det borgerlige navn Melissa Viviane Jefferson er ikke bleg for at vise sine kurver frem.

Lizzo har tidligere delt halvnøgne billeder af sig selv for at sætte fokus på kropspositivisme, og selvom hun er elsket af sine fans for dette modige træk, er der alligevel delte meninger om sangerindens tøjvalg.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Senest brød hun sammen under en live på Instagram, hvor hun delte de mange negative kommentarer, hun ofte modtager på sociale medier.

- Nogle gange føler jeg, at verden bare ikke elsker mig tilbage. Det er, lsom om det er ligegyldigt, hvor meget positiv energi du lægger i verden. Der vil stadig være folk, der har noget ondt at sige om dig, sagde Lizzo i august.

Twerker halvnøgen
Det lader dog ikke til, at Lizzo lader sig påvirke af negativ omtale i en grad, så det sætter en stopper for hende.

Den unge amerikaner har i hvert fald delt adskillige billeder og en video fra den omtalte fødselsdag med sine 11,6 millioner følgere.

Særligt en video, hvor hun twerker foran kameraet, har affødt glade reaktioner fra Lizzos fans.

'Hell yeah Twerk Queen. Vi elsker dig, baby,' er der blandt andet en, der skriver i kommentarfeltet til videoen. 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

En grædende Lizzo fortalte i august, hvordan hun modtager både racistiske og bodyshamende kommentarer.