Den amerikanske countrysanger Jim Weatherly er død, 77 år gammel.
Han døde onsdag i sit hjem i Tennessee, fortæller hans familie ifølge BBC.
Jim Weatherly er bedst kendt som manden bag hittet 'Midnight Train to Georgia', men han udgav i løbet af sin lange karriere adskillige albums.
Legendarisk sanger alvorligt syg
Det var gruppen Gladys Knight & the Pips, der i 1973 storhittede med 'Midnight Train to Georgia', og sangen vandt senere en Grammy. I 1999 blev den optaget i Grammyens Hall of Fame.
I sine ungdomsår var Jim Weatherly quarterback på football-holdet på den skole, han gik på, og havde stor succes med det.
Han valgte dog i begyndelsen af 60'erne musikken over sporten, og han endte med at skrive musik i mere end 50 år.
Jim Weatherlys sange er gennem årene blevet brugt i flere film og tv-serier blandt andre 'Modern Family' og 'Ally McBeal'.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.