Kritik kan tage hårdt på folk - også selvom man er superstjerne.
Det må 33-årig Katy Perry indse, efter at hun modtog massiv kritik for sit album 'Witness', der kom på gaden i 2017.
Hendes fans' og anmeldernes barske ord om albummet tog hårdt på hende, hvilket resulterede i et nedbrud hos Katy Perry.
Det fortæller hun i et interview med australske Vogue.
- Jeg har haft en mindre depression, og mit hjerte var knust sidste år, fordi jeg tillagde publikums reaktion så meget værdi, og fordi de ikke reagerede, som jeg havde forventet... Det knuste mit hjerte, siger hun.
Sablet ned
Washington Post var et af de medier, der var meget kritiske i deres anmeldelse af albummet. Overskriften for mediets anmeldelse var 'Katy Perrys halvvågne, ikke gode og rigtigt dårlige album'.
Magasinet GQ var heller ikke begejstret for albummet. De skrev blandt andet: 'Hvis du fuldstændig ignorerer teksterne, så er albummet 'Witness' et fint album'.
The Daily Blast mente, at albummet var en hån mod lytternes intelligens: 'At høre Perry synge om, hvor ærlig og åben hun er, er efter mere end en time med meget upersonlig pop en fornærmelse over for alle købere af hendes album og deres intelligens', skriver mediet.
Depressionen betød, at hun blev mere velovervejet, i forhold til hvilke mennesker som hun ville omgås med, eksempelvis sin nuværende kæreste Orlando Bloom.
Chok: Kæmpe nedtur for Katy Perry
Parret fandt sammen i januar 2016, men holdt en pause fra hinanden i 2017.
Denne pause varede indtil tidligere i år, hvor det blev annonceret, at superstjernerne var sammen igen.
Hun fortæller yderligere i interviewet med Vogue, at hun valgte at tage på et personligt udviklingskursus på Hoffman Institute, og det betød, at Perry startede på en frisk efterfølgende.