Svensk politi: Det ligner band kørte i døden med vilje

Bandet Viola Beach omkom på tragiske vis for en måned siden i Sverige. Nye oplysninger peger på, at der ikke var tale om en ulykke

Fredag ​​aften den 12. februar spillede Viola Beach på festivalen 'Hvor er musikken' i Norrköping: på vej mod lufthavnen kørte bandet i døden. (Video: Aftonbladet)

Den 13. februar blev det britiske indie-pop-band Viola Beach udslettet ved en uhyggelig ulykke i Södertälje nær Stockholm i Sverige.

Bandets fire medlemmer og deres manager blev dræbt, da deres lejede tour-bil - en næsten ny Nissan Qashqai - kørte ud fra en motorvejsbro og faldt ca. 25 meter ned i en kanal.

Svensk politi efterforsker stadig omstændighederne omkring ulykken. Og nye oplysninger peger ifølge avisen Aftonbladet på, at der måske slet ikke var tale om en ulykke, men en beslutning.

- Det ligner, at føreren har handlet forsætligt, siger politiets efterforsker Lars Berglund til avisen.

Billede fra ulykken i Sverige (Foto: AP). 112 - 14. feb. 2016 - kl. 10:51 Bil styrtede ned i svensk kanal: Ofre var britisk pop-band

Billede fra ulykken i Sverige (Foto: AP). 112 - 14. feb. 2016 - kl. 17:47 Popband styrtede 25 meter ned og døde: Her er deres sidste billede

Bilen virkede som den skulle
Det er politiets gennemgang af optagelserne fra overvågningskameraerne samt en rekonstruktion af, hvad der skete den nat, der har fået politiet til at mistænkte, at der ikke var tale om en ulykke.

Viola Beach kørte kort for dødsulykken 90 kilometer i timen i den venstre vognbane på E4, der fører til motorvejsbroen i Södertälje. Der var en kø af biler, for broen over kanalen var gået op, så en olietanker kunne passere.

Ifølge de svenske myndigheder virkede alt - bomme, trafiklys og advarselslamper - som det skulle.

Alligevel bremsede bilen kun kort op. Derefter fortsatte den ud i rabatten og kørte fordi både ventende biler og bommene, der skal få trafikken til at stoppe, mens broen er oppe.

Hele bandet blev dræbt i den tragiske ulykke. (Foto: AP/Twitter) 112 - 15. feb. 2016 - kl. 10:55 Venner i sorg over dræbt popband: Troede det var en joke

Hele bandet blev dræbt i den tragiske ulykke. (Foto: AP/Twitter) 112 - 16. feb. 2016 - kl. 18:34 Olietanker sejlede over dræbt bands bil

Vidne: Han kørte bare igennem
Ifølge politiet bremsede bilen muligvis en gang mere. Men det afviser Kent Uddén, der var vidne til tragedien. Han holdt og ventede på, at broen skulle gå ned, da Nissan'en pludselig kørte forbi.

- Der er to bomme, og han kører bare gennem dem og fortsætter, fortæller han og understreget, at der ikke var noget tegn på, at bilen prøvede at standse.

Men bandets medlemmer døde formentlig før bilen styrtdykkede ned i kanalen. Under turen gennem afspærringerne på vejen blev taget skrællet af bilen. Politiet mener, at det har kostet Viola Beach-medlemmerne livet.

Bandet bestod af guitarist og sanger Kris Leonard, guitarist River Reeves, bassist Tomas Lowe og trommeslager Jack Dakin og Viola Beach havde netop spillet deres første koncert.

Se også: Band styrtede i kanal: Så lang tid gik der før hjælpen kom

Bandet havdet netop spillet deres første koncert, da den tragiske hændelse skete. (Foto: Twitter)
Bandet havdet netop spillet deres første koncert, da den tragiske hændelse skete. (Foto: Twitter)
 

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.RVG: 'Feral' (Fire-album/Ude 24. april)
2.Lucifer: 'Lucifer III' (Century Media-album/Ude 20. marts)
3.Flat Worms: 'Antarctica' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere