Svensk rockstjerne er død

Guitarist og sanger Bob Lander fra legendariske The Spotnicks, der solgte 18 millioner plader, blev 78

The Spotnicks på besøg i Hamborg anno 1964 - Bob Lander alias Bo Starander er nummer tre fra venstre. Foto: Ritzau Scanpix
The Spotnicks på besøg i Hamborg anno 1964 - Bob Lander alias Bo Starander er nummer tre fra venstre. Foto: Ritzau Scanpix

Den svenske rockguitarist og sanger Bob Lander er død i en alder af 78.

Musikeren var stiftende medlem af The Spotnicks, som opnåede legendestatus i Sverige og international berømmelse i 1960'erne.

Se også: Før Cliff Richard blev fesen

Bob Lander døde i sit hjem. Dødsårsagen er ikke oplyst.

Expressen og flere andre svenske medier bringer nyheden.

The Spotnicks blev dannet i Gøteborg i 1961 som en svensk pendant til de instrumentale hitgrupper The Shadows og The Ventures.

International succes
Gruppen tog navn efter den russiske satellit og vakte opsigt ved ofte at optræde i rumdragter.

The Spotnicks regnes som et af de allerførste skandinaviske orkestre med international succes.

Se også: Åh gud: Rockikon kom 50 år for sent

I begyndelsen af 1960'erne havde bandet flere hits i Storbritannien og Australien, og i 1966 indtog de førstepladsen i Japan med 'Karelia'.

The Spotnicks udsendte mere end 40 album og solgte over 18 millioner plader i en lang karriere.

Se også: Efter hits og druk: Popidol stopper

Bandet tog på afskedsturné i 2013. Guitaristen Bo Winberg døde tidligere i år.

The Spotnicks optrådte i Danmark mange gange gennem årene.

The Spotnicks med trommeslager Jimmie Nicol, der også spillede med The Beatles. Foto: Redferns/Getty Images
The Spotnicks med trommeslager Jimmie Nicol, der også spillede med The Beatles. Foto: Redferns/Getty Images