Topmusiker død: Magisk som Gandalf

Danmarksaktuelle Tedeschi Trucks Band har mistet deres keyboardmand, Kofi Burbridge, der blev 57

Tedeschi Trucks Band med Kofi Burbridge yderst til højre - amerikanerne udsendte albummet 'Signs' på hans dødsdag fredag. Foto: Universal
Tedeschi Trucks Band med Kofi Burbridge yderst til højre - amerikanerne udsendte albummet 'Signs' på hans dødsdag fredag. Foto: Universal

I april giver amerikanske Tedeschi Trucks Band tre koncerter i Danmark, men det bliver uden gruppens keyboardspiller, arrangør og fløjtenist, Kofi Burbridge.

Musikeren fra New York døde fredag i Atlanta. Han blev 57.

Det skriver Tedeschi Trucks Band på Facebook

Kofi Burbridges dødsårsag er ikke oplyst, men han kæmpede med helbredsproblemer efter en akut hjerteoperation i 2017.

Se også: Ægtepar laver ægte rock

På musikerens dødsdag udsendte Tedeschi Trucks Band albummet 'Signs', hvor Kofi Burbridge medvirker.

Ekstra lag af magi
Han spillede med på alle orkesterets fire studiealbum. Debuten 'Revelator' fra 2011 vandt en Grammy for årets bluesalbum.

Kofi Burbridge var også i mange år en del af mesterguitaristen Derek Trucks' tidligere ensemble, The Derek Trucks Band.

Under indspilningen af 'Signs' udtalte Derek Trucks til Atlanta Journal-Constitution, at Kofi Burbridge var bedre end nogensinde:

- Det minder mig om 'Ringenes herre', da Gandalf kommer tilbage som hvid troldmand: Han har et par ekstra lag af magi!

Tedeschi Trucks Band spiller i Amager Bio i København 7. og 11. april samt på Værket i Randers 12. april.

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere