I sidste uge sendte en ekspert i såkaldte øre-monitors en åben invitation om hjælp til AC/DC's svært høreskadede sanger Brian Johnson, der efter opfordringer fra sin læge har forladt rockbandets turne af frygt for at blive døv.
Eksperten Stephen Ambrose fra Asius Technologies fortæller nu, at Johnson har kontaktet ham.
Det skriver TeamRock.
Rocksitet citerer Ambrose for at sige, at han skal mødes med Johnson på tirsdag.
- Sikke en elskværdig mand. Ham og hans kone inviterede mig til at besøge dem næste uge.
- Hvis nogen fortjener at drage nytte af min forskning, så er det Brian, der har givet uforlignelige optrædener i årevis trods stigende høretab.
- Jeg vil gøre mit ypperste for at se, om vores gennembrud kan hjælpe ham. Hvis det går godt, så er jeg sikker på, at Brian vil give alle besked, udtaler Ambrose.
Skaberen af øre-monitors, som bruges af mange professionelle sangere, hævder, at han har udviklet ny teknologi, der muligvis kan hjælpe Johnson med at komme tilbage på scenen.
AC/DC har indkaldt Axl Rose fra Guns N' Roses som afløser for Johnson, og det legendariske rockband startede i lørdags europaturne i Lissabon.
Læs anmeldelse af premieren her
Veteranerne slutter turen med en udsolgt stadionkoncert i Aarhus 12. juni.
Flere fans har fået refunderet deres billet på grund af utilfredshed med udskiftningen af frontmand.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.