TV: Se rasende Bieber skride fra scenen

Popstjernen sang kun en enkelt sang, før han fik nok af sine nærgående fans under torsdag aftens koncert i Oslo

Her får Justin Bieber nok af de nærgående fans

Man skal ikke græde over spildt mælk, men man kan til gengæld godt bliver rablende rasende over en sjat vand, der bliver tabt på gulvet.

Det viste teenage-idolet Justin Bieber torsdag aften, da han skred fra en koncert i Oslo, efter han havde leveret bare et enkelt nummer for sine trofaste og hvinende fans.

INTL. MusikNYT - 29. okt. 2015 - kl. 23:10 Rasende Bieber stopper Oslo-koncert efter én sang

Efter at have sunget hittet 'Boyfriend' opdagede den 21-årige canadier, at der var spildt vand på scenen. Han fik derfor fat i et håndklæde, så han kunne få vandet tørret op.

Men da et par ellevilde teenagepiger blev ved med at hive i håndklædet, slog det klik for popstjernen, der efterhånden er mere kendt for sine skandaler end for sin musik.

- Stop. Glem det. Jeg er færdig, sagde Justin Bieber blandt andet, inden han smed mikrofonen og stormede af scenen.

Se hans reaktion i klippet herover.

Eva Rasmussen, 19, og Stine Randløv, 20, der her ses i en selfie før koncerten i Oslo, ærgrer sig over, at mødet med Justin Bieber blev uventet kort. (Privatfoto) INTL. MusikNYT - 30. okt. 2015 - kl. 03:57 Eva og Stine til afbrudt koncert: Vi forstår Bieber

Bieber er vant til lidt af hvert, hvor end han tropper op. (Video: AP)

Mindst otte danske Bieber-fans havde taget turen til Oslo for at opleve deres idol helt tæt på ved intimkoncerten, der kun havde plads til 1000 tilskuere.

Silkeborg-veninderne Eva Rasmussen på 19 og 20-årige Stine Randløv var blandt de otte beliebers, der havde vundet en rejse til koncerten i den norske hovedstad.

Men i stedet for en uforglemmelig koncertoplevelse helt tæt på deres helt blev den ultra korte koncert en, som de to veninder ikke vil huske for noget godt.

- Vi er ekstremt skuffede. Det har været en lang dag, og så er det super-irriterende, at det skulle ende sådan her, siger Stine Randløv, da Ekstra Bladet fanger hende på mobiltelefonen fra Oslo.

De nærgående fans kunne ikke lade Justin Bieber være i fred på scenen, og det gjorde ham så rasende, at han skred.
De nærgående fans kunne ikke lade Justin Bieber være i fred på scenen, og det gjorde ham så rasende, at han skred.
 

Forstår Justin
Veninderne oplevede hele situationen ganske tæt på, og selvom de er vildt skuffede over den afbrudte koncert, forstår de godt Justin Biebers reaktion.

- Han beder dem pænt om at lade være, men de bliver bare ved. De lytter ikke efter - og så overreagerer han nok en smule, siger Eva Rasmussen.

- Jeg kan godt følge ham. Han siger det pænt mange gang, men de bliver bare ved. Det er lidt ærgerligt for os andre, men jeg forstår ham egentlig godt, slutter hun.

En dansk 'belieber' med sin mening om idolets pludselige scene-exit.

En hård uge
Justin Bieber har selv kommenteret på en afbrudte koncert på Instagram. I aftes lagde han denne opdatering ud:

'Jeg håndterer ikke altid tingene korrekt, men jeg er et menneske, og jeg arbejder på at blive bedre til at tænke, før jeg handler', står der blandt andet i opslaget, hvor Bieber også undskylder sig med, at han har haft en hård uge.

99 kommentarer
Vis kommentarer