Uforglemmelig: Hitmager er død

Den amerikanske stjernemusiker Eric Weissberg, som stod bag klassikeren 'Dueling Banjos', blev 80 år

Eric Weissberg anno 2010 på scenen i New York, hvor han blev født i bydelen Brooklyn i 1939. Foto: Andy Kropa/Getty Images/Ritzau Scanpix
Eric Weissberg anno 2010 på scenen i New York, hvor han blev født i bydelen Brooklyn i 1939. Foto: Andy Kropa/Getty Images/Ritzau Scanpix

Musikeren Eric Weissberg er død.

Den amerikanske multiinstrumentalist, der hittede stort med 'Dueling Banjos' fra filmklassikeren 'Deliverance', gik bort i en alder af 80.

Rolling Stone skriver, at Eric Weissberg havde lidt af demens i fem år.

Han døde søndag på et plejehjem uden for Detroit.

Usædvanligt hit
I en lang karriere samarbejdede newyorkeren med stjerner som Bob Dylan, Talking Heads, John Denver og Billy Joel.

Men det var Eric Weissbergs udgave af Arthur 'Guitar Boogie' Smiths 'Dueling Banjos', der blev musikerens mest bemærkelsesværdige bedrift.

Se også: Den svenske Bob Dylan er død

Nummeret optrådte i en uforglemmelig scene i 'Deliverance' (på dansk 'Udflugt med døden') fra 1972 og strøg derefter op på andenpladsen af hitlisten i både USA og Canada.

Eric Weissbergs 'Shuckin' the Corn' blev desuden samplet af Beatie Boys på raptrioens mesterværk 'Paul's Boutique'.

'Dueling Banjos' blev brugt i en nøglescene i 'Deliverance', der på dansk fik titlen 'Udflugt med døden'. Pr-foto
'Dueling Banjos' blev brugt i en nøglescene i 'Deliverance', der på dansk fik titlen 'Udflugt med døden'. Pr-foto