Annonce:
Annonce:

Ulidelig: Er desværre tilbage

Første sang fra Guns N' Roses i 13 år er et enerverende makværk med Axl Rose som skrigeskinke

Axl Rose fra Guns N' Roses, der for tiden turnerer i USA. Foto: Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix
Axl Rose fra Guns N' Roses, der for tiden turnerer i USA. Foto: Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Musik
Følg INTL. MusikNYT

Guns N' Roses: 'Absurd' (Geffen/Universal)

Guns N’ Roses er desværre tilbage.

Uden varsel udsendte det legendariske rockband i nat sangen ’Absurd’. Knap så overraskende er det dog, at den stinker. Fælt.

Skæringen er en omskrivning af det kasserede nummer ’Silkworms’, der stammer fra de sessions, som resulterede i det amputerede orkesters hovedløse album ’Chinese Democracy’ fra 2008.

’Absurd’ er amerikanernes første udgivelse siden fadæsen, og for fans må det føles lidt som at vente 13 år på at få et rustent søm op gennem fodsålen.

Helt malplaceret
Axl Rose råber og vræler, så man skulle tro, han havde oplevet noget lignende. Sangeren er skiftevis Johnny Rotten og King Diamond. Selve sangen skifter mellem at være enerverende og meget enerverende.

Det knudrede riff modarbejder nærmest sig selv, og produktionens flirt med elektroniske elementer munder ud i en affære, der kun kunne ende galt. Og det gør det så.  

Et ’stemningsfuldt’ intermezzo fremstår helt malplaceret, men vanvidsenergien fejler ikke noget, og Rose lyder faktisk, som om han mener det.

Det gør Guns N’ Roses forhåbentlig ikke, når de siger, der er nyt album på vej.  

Coveret til Guns N' Roses' aktuelle udspil, 'Absurd', som er produceret i samarbejde med Caram Costanzo.
Coveret til Guns N' Roses' aktuelle udspil, 'Absurd', som er produceret i samarbejde med Caram Costanzo.
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Man skal ikke lade sig narre af Løkke
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: