Utrolig triumf for død Prince

Poplegendens pladesalg er eksploderet, og han er både nummer 1, 2 og 6 i USA  

Prince ankommer til Oscar-showet i Los Angeles i 2005 med sin daværende hustru Manuela Testolini. (Foto: AP)
Prince ankommer til Oscar-showet i Los Angeles i 2005 med sin daværende hustru Manuela Testolini. (Foto: AP)

Prince er død, men det er mandens musik bestemt ikke.

Amerikanerens pladesalg er steget med flere tusinde procent, efter hans død i torsdags.

Det skriver Billboard

Prince ligger helt uhørt både nummer 1 og 2 på ugens amerikanske salgsliste Billboard 200. Bedriften bliver endnu mere bemærkelsesværdig af, at stjernens død blev offentliggjort på et tidspunkt, hvor der kun var et halvt døgn tilbage af det tidsrum, som pladesalg medregnes til ugens albumliste.

Prince - diskret har amerikaneren jo aldrig været. (Foto: Jakob Jørgensen) Koncert-anm. Vandvid i cirkus Prince

På 1. pladsen ligger 'The Very Best of Prince', der blev afsat i 179.000 eksemplarer - det var en fremgang på ikke mindre end 10.872 procent i forhold til ugen før.

'Purple Rain' er nummer 2, mens 'The Hits/The B-Sides' sågar er nummer 6.

Dominerer på iTunes
Princes død er en ekstra dårlig nyhed for countrysangeren Sturgill Simpson, der ville have scoret en overraskende 1. plads med 'A Sailor's Guide to Earth', hvis ikke ikonet var død i den forgangne uge.

Sturgill Simpson - den begavede troubadour fra Kentucky er både traditionalist og fornyer. (Foto: Warner) INTL. Album-anm. Mandfolket vi har manglet

Nu må Simpson nøjes med en 3. plads som ugens højest placerede nyhed i USA.

Selve Billboard 200 opdateres først på Billboards hjemmeside tirsdag.

Lukas Graham lå i sidste uge nummer 10 med 'Blue Album' efter at have debuteret på en for en danske forhold historisk høj 3. plads ugen før.

iTunes i USA har Prince i øjeblikket hele 8 album på Top 10, mens Top 5 på iTunes i Danmark såmænd udelukkende består af Prince-albums.

Den officielle danske albumliste, der medregner både fysisk og digitalt salg samt streaming, afsløres onsdag.

46 kommentarer
Vis kommentarer