Verdensstjerne har fået kræft: Jeg er rørt

Jeg er helt sikker på, at min nye rejse vil være en positiv succeshistorie, siger kræftramte Olivia Newton-John

Olivia Newton-John med manden John Easterling. Foto: All Over
Olivia Newton-John med manden John Easterling. Foto: All Over

I slutningen af maj kom det frem, at sangerinden Olivia Newton-John har fået brystkræft og udskyder sin nordamerikanske turné.

Den populære popsangerinde og hovedrolleindehaver i klassikeren 'Grease' led af brystkræft i 1992, og den frygtede sygdom er nu vendt tilbage og har spredt sig til ryggen.

Se også: Verdensstjerne ramt af kræft

Den triste nyhed har fået medieomtale verden over, og fans har skrevet medfølende beskeder til Olivia direkte, hvilket har rørt hende dybt. Det fortæller hun i sin første udtalelse, siden hun via sin hjemmeside informerede offentligheden om sygdommen.

- Jeg er virkelig taknemmelig og rørt over den verdensomspændende byge af kærlighed og bekymring. Tak, siger Olivia Newton-John i et interview med People.

Olivia Newton-John huskes nok bedst for rollen i Grease, hvor hun var hovedrolleindehaver sammen med John Travolta. Foto: WENN.com/All Over
Olivia Newton-John huskes nok bedst for rollen i Grease, hvor hun var hovedrolleindehaver sammen med John Travolta. Foto: WENN.com/All Over

Hun fortsætter:

- Jeg er helt sikker på, at min nye rejse vil være en positiv succeshistorie, der vil inspirere andre.

Se også: Olivia begejstrede verden: Sådan ser hun ud i dag

Magasinet har også talt med hendes mand, John Easterling, der ser på konens sygdom med samme positive briller.

- Vi har begge den samme urokkelige tro på, at hun vil være en skøn succeshistorie. Vi prøver ikke at være positive. Vi er absolut overbeviste om, at vi kan klare det her, siger han.

Foto: All Over
Foto: All Over
 

68-årige Olivia Newton-John, der har vundet fire Grammys, forventer at kunne gå på scenen igen senere på året.

Se også: Hovedvidne: Jeg blev lammet af Cosbys piller

I en lang karriere har Olivia Newton-John solgt over 100 millioner plader.

Soundtracket til 'Grease' er afsat i 28 millioner eksemplarer på verdensplan og er blandt de 40 mest succesfulde album i musikhistorien.

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.High Command: 'Beyond the Wall of Desolation' (Southern Lord-album/Ude 27. september)
2.Charley Crockett: 'The Valley' (Son of Davy-album/Ude 20. september)
3.North Mississippi Allstars: 'Up and Rolling' (New West-album/Ude 4. oktober)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere