Vilde bevægelser: Døvetolken tog al opmærksomheden fra metalband

Hun levede sig fuldstændigt ind i musikken, da hun med tegnsprog skulle tolke en koncert - se de vilde bevægelser her

Se Lindsays vilde og imponerende bevægelser her

Engagement og kærlighed til musikken smitter altid af på omgivelserne. Det er døve-tolken Lindsay Rotchild-Cross et levende bevis på.

Da hun for nylig skulle tolke teksten og musikken til en koncert med heavy metal bandet Slayer i forbindelse med deres afskedsturné i Austin, Texas levede hun sig så inderligt og begejstret ind i musikken, at hun i perioder tog al opmærksomheden fra det populære band.

Det skriver flere medier heriblandt Daily Mail  og Metro

Med entusiastiske og rock'n roll-agtige bevægelser tegnsprogs-tolkede Lindsay både teksten og musikken blandt andet ved hjælp af fornem luftguitar-teknik for døve-publikummet, der var placeret i den ene side foran scenen. Men de hørende blandt publikum kunne heller ikke holde deres øjne fra den ivrige Lindsay.

Jeg fik gåsehud af glæde
En af koncert-gængerne, den 48-årige Freddie Ibarra fik straks øje på Lindsays store talenter og begyndte at filme en lang videosekvens af den sublime tegnsprogs-tolkning, hun leverede.

Videoen blev efterfølgende lagt ud på Youtube, hvor Lindsay fik masser af ros for sin performance.

- Der var en gruppe døve mennesker lige ved siden af mig, og det var utroligt at se, hvor meget de nød og fulgte med i Lindsays tolkning. Jeg har set noget lignende ved andre koncerter. Men aldrig på den ene side af scenen. Hele oplevelsen gav mig gåsehud af glæde, siger Freddie Ibarra.

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?