Volbeat er populære mange steder - men ikke i Belfast i dag.
I aftes opgav gruppen at fuldføre en koncert i den nordirske hovedstad efter mindre end en sang.
Volbeat har efterfølgende undskyldt fadæsen på Facebook
Bandet skriver, at de måtte aflyse på grund af lydproblemer og bøvl med sanger Michael Poulsens stemme.
Volbeats fans er dog ikke imponerede, og flere hidser sig voldsomt op på sociale medier og slynger ord som 'tøsedrenge' og 'amatører' efter danskerne.
Forsøgte to gange
Med ti minutters mellemrum forsøgte Volbeat angiveligt at gennemføre åbningsnummeret 'Pelvis On Fire', men begge gange måtte kvartetten opgive.
Succesgruppen er tilsyneladende i stand til at fortsætte deres turné i Dublin i aften.
Fadæse: Volbeat lyver om nedtur
Flere fans i Belfast undrer sig kraftigt over, hvorfor Volbeat ikke aflyste noget før, når bandet vidste, Michael Poulsen havde stemmeproblemer.
Volbeat kritiseres også for ikke at informere det afventende publikum om, at koncerten ikke ville blive genoptaget.
I sidste uge aflyste sjællænderne et show i Bristol på grund af sygdom.
Volbeat er tilbage - desværre!
Bandet vender hjem til Danmark med arenakoncerter i Herning 23. november og København 1. december.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Volbeats koncertbureau, Live Nation, og deres pladeselskab, Universal.