Åh gud: Rockikon kom 50 år for sent

Cliff Richard begyndte godt i København, men veteranen blev værre og værre gennem kitschkoncert 

78-årige Cliff Richard alias Harry Rodger Webb sang to timelange sæt i Operaen - de billigste billetter kostede 895 kroner. Foto: Mogens Flindt
78-årige Cliff Richard alias Harry Rodger Webb sang to timelange sæt i Operaen - de billigste billetter kostede 895 kroner. Foto: Mogens Flindt

Cliff Richard, Operaen, København, torsdag 25. oktober

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Hvis Cliff Richard havde stoppet karrieren i 1960’erne, så ville vi have set tilbage på ham som en forrygende engelsk lightudgave af Elvis Presley.

Men entertaineren er desværre ikke stoppet endnu, og det er længe siden, han blev en af de mest latterliggjorde sangere i showbiz.

Den status har Cliff ikke fået uden grund.

Se også: Før Cliff Richard blev fesen

Veteranen, der fyldte 78 for nylig, er på en ikke mindre end 60-års jubilæumsturné, som i denne uge er nået Danmark med en lille håndfuld hurtigt udsolgte koncerter.

I hovedstadens mondæne Operaen blev han mødt med stående applaus af sin sektlignende fanskare, og i starten var der faktisk også noget at klappe af, for Sir Cliff spillede en stribe af karrierens hits i kronologisk rækkefølge.

Meget lidt djævelsk
En overraskende rå udgave af slagsangen ’Move It’ fik den stivbenede stjerne til at svinge hofterne på de skrå brædder, mens publikum flyttede sig i sæderne.

Alle var gråhårede bortset fra de skaldede og dem, som havde farvet parykken, men selv oldtimerne blev næsten unge igen under hæderlige versioner af uimodståelige sukkerknalder som ’The Young Ones’, ’Summer Holiday’ og ’Living Doll’.

Se også: God tone med Cliff

Cliff ligner ikke en, der har væltet rundt i hård narko, gadeludere og flodbølger af fadøl, og han holder sig godt, men det samme kan man ikke sige om hans klæbrigt kandiserede og ofte kristne musik fra 1970’erne og frem.

’Devil Woman’ var noget af det mindst djævelske, man kan forestille sig. Det var skræmmende. Hans fortolkning af ’Beat It’ var mere bleg, end Michael Jackson nåede at blive.

Koncerten i København blev overværet af blandt andre Brødrene Olsen og Jørgen de Mylius. Foto: Mogens Flindt
Koncerten i København blev overværet af blandt andre Brødrene Olsen og Jørgen de Mylius. Foto: Mogens Flindt

Da balladerne kom på banen, føltes det som om, Mr. Richards gamle jukebox blev en candyflossmaskine.

Der blev naturligvis også fundet plads til et par religiøse julesange, og adskillige i salen havde såmænd medbragt blinkende guirlander til lejligheden. Man troede det var løgn. Det var det ikke.

Rædsomme kostumer
Cliff sang ganske flot for en gut, der har været i gang så længe, men han savnede ikke overraskende kraft og afgørende overbevisning i stemmen.

Han fandt dog lidt mere at give af, da han nåede til sin gospeltunge nye single, ’Rise Up’, fra sit kommende album af samme navn.

Se også: Når de døde er bedst

Sangen handler indirekte om, at Cliff er kommet ud på den anden side efter de senere års sexanklager - han blev frikendt - og den efterfølgende retssag mod BBC, som han vandt. 

Midt i hans pinefulde kitsch, fesne keyboardklange og rædsomme kostumer var der pludseligt nogle store, autentiske følelser på spil. Det klædte ham.

Se også: Længe leve Elvis

Men det var der ikke meget, der gjorde på en aften, hvor det i perioder føltes mere som at være på Madame Tussauds end til koncert med en rock’n’roller.

Tiårs jubilæumsturnéen burde have været hans sidste.

Cliff Richard og hans band slutter deres lille udsolgte danmarksturné af i Odense fredag aften. Foto: Mogens Flindt
Cliff Richard og hans band slutter deres lille udsolgte danmarksturné af i Odense fredag aften. Foto: Mogens Flindt

Sætliste

1. Heartbreak Hotel

2. Peggy Sue

3. Wake Up Little Susie

4. Move It

5. Living Doll

6. Love Me Do

7. Summer Holiday

8. The Next Time

9. The Young Ones

10. The Minute You're Gone

11. Congratulations

12. Bright Eyes

13. Miss You Nights

14. Devil Woman

(pause)

15. Beat It

16. The Best of Me

17. Daddy's Home

18. Mistletoe & Wine

19. From a Distance

20. The Millennium Prayer

21. All I Have to Do Is Dream

22. The Miracle of Love

23. Rise Up

24. Reborn

Ekstranumre

25. Reelin' and Rockin'/My Kinda Life

26. We Don't Talk Anymore

1 af 7 ’Rise Up’ udgives 23. november - det er britens første album med nye numre i 14 år. Foto: Mogens Flindt
2 af 7 Foto: Mogens Flindt
3 af 7 Foto: Mogens Flindt
4 af 7 Foto: Mogens Flindt
5 af 7 Foto: Mogens Flindt
6 af 7 Foto: Mogens Flindt
7 af 7 78-årige Cliff Richard alias Harry Rodger Webb sang to timelange sæt i Operaen - de billigste billetter kostede 895 kroner. Foto: Mogens Flindt
59 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere